Skumring eller Gry?

Præsident Bush erklærede i en tale natten til 7. november, at han nu vil gøre op med FN’s og USA’s gennem 60 år forfejlede politik i Mellemøsten.Det var noget af en proklamation. Varsler det morgengry for Israel? Vil USA nu sætte sig i spidsen for FN til opfyldelse af FNs forpligtelser over for Israel i h.t. løfterne den 29.11.1947, så landet kan få lov at leve i fred bag sine egne grænser i hele det landområde, som dengang blev lovet Israel som hjemland? Vil USA nu endelig støtte Israel i kampen mod den ufattelige terror, som araberne i deres had har øvet mod Israel i alle disse år? Eller pønser Bush blot på en ny, skamløs Oslo-aftale, der af Arafat hånligt blev betegnet som en “trojansk hest”, som blot skulle lokke Israel? Har Bush endelig erkendt Per Stig Møllers forfejlede “køreplan”, som det den er: Et varsel om skumring for Israel og et mordredskab i arabernes hænder mod Israel? Bush må regne med at gå enegang. EU har med den skandaløse “undersøgelse”, som blev offentliggjort for få dage siden, hvor Israel erklæres som den største fare for verdensfreden, stemplet sig selv som en samling nationer, hvor racisme trives i bedste velgående.

Jørgen D. Grønbæk
Bådsgårdvej 92, Hald
7840 Højslev