Israels freds-chancher mindskes i takt med de arabiske oprør

Israels chancer for fred med palæstinenserne mindskes stadigt mere i takt med de tiltagende oprør i den arabiske verden.Fra forskellig side henstilles til statsminister Binyami Netanyahu at tage et dramatisk skridt i retning af at opnå et forlig med palæstinenserne snarest muligt som følge af Israels isolerede stilling og formindskede forhandlingsmuligheder.

Israelerne frygter, at fredsaftalen med Egypten af 1979 kommer til at stå på vippen, hvis Det muslimske Broderskab kommer til magten i Egypten.

I Jerusalem har man imidlertid noteret sig, at Det hvide Hus’ pressesekretær, Robert Gibbs, har sagt, at USA forventer, at en hvilkensomhelst regering, der bliver dannet i Egypten, vil respektere de aftaler, tidligere regeringer har indgået.

Israel er rystet af de seneste begivenheder i den arabiske verden. I flere årtier har Israel nydt godt af dets samarbejde med diktatoriske styrer i området, men den nuværende oprørstummel viser, at sådanne regimer kan være ustabile.

Nok bifalder Israel udbredelsen af demokrati, men det frygter samtidig en øgning i anti-israelske holdninger i nabolandene.

Israels tidligere forsvarsminister Moshe Arens, der opfattes som en politisk “høg”, siger, at det er en ubehagelig kendsgerning, at de to eneste fredsaftaler, Israel hidtil har indgået, begge er underskrevet af diktatorer: Anwar Sadat og kong Hussein.

En anden fremtrædende israelsk politiker, Dan Meridor, der er vicestatsminister og minister for efterretning og atomenergi, siger, at “sikkerhed ikke blot er i form af fly og tanks, men også i en udvidelse af fredskredsen”.

Den kendte amerikanske journalist, New York Times-klummeskriveren Tom Friedman, skriver idag, at det det er sikkert, at den næste egyptiske regering ikke vil have samme tålmodighed eller plads, som Mubarak har haft til at manøvrere sammen med Israel. Det samme gælder den nye jordanske regering.

I sin klumme idag citerer Freidman den palæstinensiske opinionionsundersøger, Khalil Shikaki, for følgende:

– Hvis Israel ikke gør en energisk indsats for at opnå en ordning med palæstinenserne, vil den næste egyptiske regering distancere sig fra Israel, fordi den ikke vil risikere at opretholde de samme nære forbindelser, som Mubarak havde.

Flertal styret af mindretal
Friedman slutter:

– Hvis israelerne siger til sig selv, at uroen i Egypten beviser, hvorfor Israel ikke kan få fred med palæstinenserne, vil Israel blive en apartheid stat ved permanent at absorbere Vestbred-området og dermed bane vej for et arabisk flertal styret af et jødisk mindretal mellem Middelhavet og Jordanfloden.

En israelsk Mellemøst-sagkyndig, Yossi Klein Halevi, siger, at det blot er et spørsgmål om tid, inden Det muslimske Broderskab kommer til magten i Egypten.

– Israelerne frygter, at Egypten vil gå den samme vej som Iran og Tyrkiet, og at islamisterne vil få kontrol bl.a. ved hjælp af vold, siger Halevi.. Dette vil blive slutningen på Israels vigtigste forbindelse i den arabiske verden. Det muslimske Broderskab har længe erklæret dets opposition til fred med Israel og har tilsagt, at det vil ophæve den egyptisk-israelske fredsaftale. Et islamistisk Egypten vil kunne blive et israelsk mareridt – et land omgivet af Irans allierede eller stedfortrædere. I dets forhold til palæstinenserne er Israel Goliat. I forhold til den arabiske og muslimske verden forbliver Israel – David.