Tro og alkohol

I Danmark er alkohol normen ved stort set alle anledninger. Sådan skriver generalsekretær i Alkoholpolitisk Landsnævn Johan Damgaard Jensen. Jeg giver ham ret og undrer mig over, hvorfor ingen kristne råber op.
Men jeg ved, at kirken som helhed er under pres af samfundet på dette område. Jesus be’r for sine disciple, om at de ikke må være af verden. Samtidig er Bibelens kald, at vi skal være i verden omkring os.
Dette bliver bestandigt vanskeligere i et land, hvor mere og mere samvær foregår ikke bare omkring alkohol, men omkring store mængder af det.
Hvor trækker vi vores streg i sandet uden at støde de mennesker fra os, som vi ønsker at være næste for?
Jeg har ofte oplevet stor respekt omkring mit standpunkt i forhold til rus og alkohol, men samtidig har lige præcis det valg også igen og igen skabt en barriere mellem mig og mennesker, jeg værdsætter.

Men påvirker vi som ansvarlige kristne samfundet i forhold til denne landeplage? Måske skal der lovgivning til at for at bremse reklamernes manipulerende effekt.
Der er i hvert fald brug for en holdningsændring og nogle, der er villige til at kæmpe for den. Det er nemmest at lade være med at sætte alkohol på dagsordenen, for alle synes jo, at deres eget forbrug er passende.
Som kristen kan man godt drikke alkohol. Men vi har et ekstra ansvar. Vi kan fx være et forbillede og en hjælp for nogen, som har svært ved at sige fra. Vi kan være med til at få alkohols skadevirkninger på dagsordnen. Vi kan arbejde for alkoholfri zoner på arbejdspladser, skoler, gymnasier osv.
Ikke for vores egen skyld, men fordi der er så mange, der mister takten i alkoholdansen. Både samfund, familier og enkeltpersoner må leve med bagsiderne ved alkohol. Hvad enten det er udgifter til sundhedsvæsnet, psykiske mén eller nogle af de utallige andre problemer, som alkohol forårsager.
Som kristne må vi turde skille os ud og være med til at skabe debat om samfundets blinde accept af alkoholens dominans.