Hamas proklamerer våbenhvile – Israel er “uimponeret”

Hamas-regeringern i Gaza-striben har proklameret våbenhvile begyndende torsdag formiddag kl. 11 for “at forhindre en yderligere optrapning”, men erklæringen var ensidig, og det israelske militær
er “uimponeret” og luftvåbnet har fortsat med at angribe, hvad det betegner som terror-mål i Gaza.Meddelelsen om våbenhvilen blev fremsat, efter at flere salver med ialt 45 raketter var blevet afskudt mod det sydlige Israel fra Gaza, efterfulgt af israelske luftangreb.

En palestinensisk kilde tilknyttet “Islamisk Jihad” siger, at beslutningen om at erklære våbenhvile blev taget efter rådslagninger med arabiske ledere rundt om i verden. Ifølge en anden kilde var erklæringen om våbenhvile “et produkt af indirekte forhandlinger med Israel” .

En israelsk talsmand siger, at de, der fra Gaza afskød et anti-tank missil mod en skolebus, hvorved en 16-årig skoledreng blev alvorlig såret, helt klart vidste, at de skød mod en skolebus. Nogle af skolebørnene i bussen var tidligere stået ned – hvis ikke ville antallet af sårede have været højere. Hamas har påtaget sig ansvaret for dette angreb, som Israel siger blev udført af Hamas’ militære fløj –

Izz al-Qassam Brigaderne. Gruppen siger, at angrebet var en reaktion på drabet af tre Hamas-mænd, som Israel mener havde planlagt at kidnappe israelske civilpersoner.

Den israelske talsmand siger, at Hamas oprindelig havde ledt efter et militært mål at beskyde i Israel, men da de ikke havde fundet dette, valgte det at beskyde skolebusen.

Anti-tank missilet er russisk-produceret og det er første gang, det er blevet rettet mod et civilt mål. Det blev afskudt fra Saja’iya bykvarteret i det østlige Gaza. Ifølge den israelske talsmand fandt angrebet sted “for at udvide konflikten” mellem Israel og Hamas eller måske for at afspore bestræbelserne på at opnå forsoning mellem Fatah og Hamas. Et stort antal russisk-frestillede missiler er blevet smuglet ind i Gaza-striben siden den israelske militæroperation mod Hamas i Gaza. for to år siden.

“Iron Dome” stopper Katyusha-raket
For første gang lykkedes det igår Israel at stoppe en Katyusha-raket affyret fra Gaza at nå frem til sit mål. Raketten blev opfanget af “Iron Dome” anti-raket forsvarssystemet, som opdagede en indflyvende raket på vej mod byen Ashkelon og nedskød den. Siden i mandags er et “Iron Dome” batteri blevet stationeret i området

– Det er en historisk bedrift – det er første gang i verden, at en raket med kort rækkevidde er blevet skudt ned på denne måde, siger en israelsk militær talsmand.


Artiklen fortsætter efter annoncen: