Fokus på frelseren fremfor miraklerne

– Vi kan ikke arrangere os til en vækkelse. Men vi kan fokusere os til en vækkelse, mener Mogens Maagaard, indremissionær i Nakskov
Hvad har Nakskov og Nazaret til fælles? De har begge brug for en frelser, mener indremissionær Mogens Maagaard.Du er indremissionær i Nakskov. Hvordan er det at drive mission i sin hjemby?
– Jeg er ikke født og opvokset i Nakskov. Det er sikkert sværere at være profet i sin egen by. Jeg kommer udefra og har fået lov at vokse sammen med byen. Efter seks år ser jeg nu dørene åbne sig. Min familie og jeg er blevet en del af bybilledet, blandt andet gennem vore fire børn og en sejlbåd i havnen. At komme ud mellem vore „medborgere” er for mig vigtigt.
– Under den sidste vækkelse her på Lolland blev mennesker mødt gennem møder og forkyndelse for siden at blive en del af fællesskabet. I dag er det modsat: Der er det vigtigt at møde mennesker i deres hverdag, der hvor de er, og begynde med fællesskabet.

I teksten her får Jesus først bifald for sine nådefulde ord, senere er Nazarets indbyggere tæt på at slå ham ihjel. Hvordan møder man mennesker med nåden uden at gå på kompromis med sandheden?
– Det er let at tale med mennesker om evangeliet og beskrive Guds kærlighed og almagt. Det tager folk gerne imod. Men der, hvor det kommer til konfrontation og bliver personligt, er det straks sværere.
– Jeg ville gerne, om alle blev frelst, og ingen gik fortabt. Men på dommens dag vil der være et skel, derfor er jeg også nødt til som indremissionær at tale om fortabelsens mulighed, selv om jeg synes, det er svært og ikke kan lide det.
– Men udgangspunktet for os alle er jo fortabelse. Evangeliet er det glade budskab til en fortabt verden. Så fortabelsen bliver altså den baggrund, evangeliet bliver lagt ind på!
– Rent praktisk mener jeg ikke, vi skal nedtone fortabel-sens mulighed. Men vi må heller ikke tro, at bare vi konfronterer folk med fortabelsen, så bliver de frelst. Jeg kan ikke overbevise folk i egen kraft. Det er Helligånden, der må overbevise folk.
– Derfor er det vigtigt, at vi lever et ærligt liv, som mennesker kan relatere til – så mennesker ser, vi tager vores egen fortabthed alvorlig. „Forkynd budskabet, og hvis det er nødvendigt, så gør det med ord,” har en vis mand sagt. Det er også min kæphest.

Hvorfor tror du, Jesus ikke ville gøre mirakler i sin hjemby?
– Det drejer sig om fokus! Fokus, fokus, fokus. Sådan er det også i vores egne liv. Er det frelseren, lægen, der er kommet for at læge vor fortabthed, vi har fokus på, eller mener vi os raske og kommer kun til Gud for at få oplevelser og mirakler?
– Vi synes, vi har brug for en vækkelse, men den kommer ikke. Givetvis har det noget med fokus at gøre. Vi kan ikke arrangere os til en vækkelse. Men vi kan fokusere os til en vækkelse – ved at fokusere på Kristus. Vi må fokusere os ind på evangeliet. Jesus kom ikke først og fremmest for at helbrede en syg skulder eller en dårlig ryg, men for at frelse os fra fortabelse.
– Folk i Nazaret ville gerne se nogle mirakler. I stedet konfronterede Jesus dem med deres synd.

Hvad tager du – som indremissionær i en lille afkrog af landet – med dig fra teksten?
– Ud over ovenstående berøres jeg også af sorgen over, at han må gå videre, fordi de ikke ville tage imod. Jeg kender ikke Guds tanker for Nakskov. Lolland-Falster er blevet kaldt „de dødes rige”. Det tror jeg ikke er sandt. Lolland-Falster er „de syges rige”, det dæmrer for mange hernede. Ja, vi har brug for fokus på lægen og frelseren her – og over alt. Den læge, der først og fremmest vil læge vor fortabthed !

Luk. 4,16-30

Jesus i Nazarets synagoge

Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
»Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.«
Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.«
Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.