Dårlige undskyldninger
Af Morten Miland Samulensen, sognepræst ved
Haraldskirken i Høje Gladsaxe.
Jeg elsker fester, og jeg har meget svært ved at sige nej til en indbydelse. Selv om jeg godt kan blive helt forpustet en gang i mellem over alle de invitationer, jeg har sagt ja til.
Det kan være svært at sige nej, når man bliver spurgt om sådan noget. For en indbydelse betyder, at vi har noget sammen. Når nogen sender dig eller mig en indbydelse, så siger de: vi har noget særligt sammen, og det vil vi godt ha, du skal vide. Hvis man så siger nej til invitationen uden en god undskyldning, så siger man også nej til relationen. Så siger man: Jeg synes ikke, vi har noget særligt sammen.
I den bibeltekst, der bliver læst i kirkerne på søndag, fortæller Jesus en lignelse om en fantastisk fest i Guds rige. Alle, som er døbt, er samtidig inviteret til festen, for Gud vil så gerne være sammen med os.
Gæsterne i lignelsen har dog en lang række ufattelig dårlige undskyldninger. Én har købt en mark, en anden nogle okser, og en tredje er blevet gift.
Årh, ved du hvad, det var søreme da også ærgerligt, at festen lige skulle være i dag. Jeg har nemlig lige købt en byggegrund over internettet, og jeg er nødt til at tage ud og se på den, inden beløbet bliver trukket på kassekreditten. Tænk bare, hvis det er en mudderpøl! Hvornår har man sidst købt en grund uden at have set den først?
Eller ham med de fem par okser? Hør, skat, jeg kan ikke nå vores date i aften, for jeg har lige købt og betalt fem brugte biler. Men jeg bliver lige nødt til at drøne hen og se på dem, om de overhovedet kan køre!
Og den nygifte kunne måske eventuelt have taget konen med, ikk?
Lukasevangeliet 14, 16. Maleri af Peer Laigaard.
Det minder mig om en Garfield-tegneserie, hvor den tåbelige katteejer ringer til dyrlægen for at få hende med i byen. Hun siger nej tak, For hun er nødt til at blive hjemme og klippe de små hår i næsen! Subtilt, synes katten Garfield.
Desværre findes undskyldninger ikke kun i lignelser og tegneserier. Prøv lige at tænke på, hvor mange undskyldninger, vi selv har brugt, når det blev søndag, og kirkeklokkerne ringede. Så er det for tidligt eller for sent, så er salmerne for gammeldags og kedelige, eller også er salmerne nye, så vi ikke kender dem
I virkeligheden er det jo os selv, vi snyder, når vi begynder på de dårlige undskyldninger. Det er nu, vi lever, og det er nu, Gud inviterer os til sin fest. Den eneste, der kan sørge for, at jeg ikke kommer i Himlen, det er mig selv. Invitationen står der, det er kun mig, der kan sige nej tak til den.
Lignelsen handler ikke kun om dårlige undskyldninger, men også om dejlige indbydelser. Han fortæller lignelsen, mens han sidder hjemme hos nogle af de pæneste og mest religiøse af alle. Kun pæne mennesker, for der må da være en grænse for, hvem man kan invitere. Det skal man ikke sige to gange til Jesus. Vis ham en grænse, så overskrider han den. Totalt demonstrativt. Nå, I har grænser for, hvem I vil invitere? Her er en historie om Gud. Når de pæne mennesker siger nej, så inviterer han da bare dem, de andre ikke vil lege med.
I stedet for de fine gæster, som havde dårlige undskyldninger, går invitationen i lignelsen videre til en helt anden slags mennesker de fattige, de vanføre, de blinde og lamme. Jesus opsøger det dårlige selskab. Så meget, at han blev korsfæstet med en morder på den ene side og en røver på den anden side. Gud opsøger det dårlige selskab så meget, at han åbenbart også gider være sammen med mig!
Derfor er det dårlige undskyldninger, der kan holde os væk fra Guds fest i evighed.
