Vækkelsesvinde over Finlands ungdom
For bare et år siden var det umuligt at samle de unge i kirken. I dag strømmer de til og tager deres kammerater medDen første sne var faldet, da flyet fra Botnia Air landede i Helsinki lufthavn. Hvad mon skjulte sig bag skovenes efterårsfarver i de 1000 søers land” – af åndelig art? Et besøg i Borgå, Finlands næstældste by kun 50 km øst for Helsinki, skulle løfte sløret.
Her blæser vækkelsesvinde, som det ikke er set i flere årtier i det etablerede frikirkeliv, som er så kendetegnende for svenskerne.
Og ja, der bor 300.000 svenskere langs den finske syd- og vestkyst Det har de gjort, siden det nuværende Finland var inkluderet i et Storsverige omkring år 1000. Ved den store Ruslandskrig i 1809 blev svenskerkongen tvunget tilbage over Bottniska Viken til moderlandet, efterladende sig tusinder af undersåtter.
Det gør, at Finland i dag er to-sproget; finner skal lære svensk i skolen, og svenskere finsk. Selv om sprog, historie og kultur skaber et svagt skel mellem de to befolkningsgrupper, er der dog forbindelser, venskaber og samarbejde.
Og netop samarbejdet befordres af vækkelsen i Borgå, hvor unge mødes hver lørdag til møde med dans, rap, rocket” lovsang og bibelundervisning. Unge fra Missionskyrkan (Missionsforbundet) og Filadelfia (Pinsebevægelsen) er værter på skift, og unge fra Folkekirken og Metodistkirken strømmer til – for bare at være sammen i vækkelsesatmosfæren. For bare et år siden var det umuligt at drive de unge til møde. Nu strømmer de til, over 100. Der er ikke mange af Guds børnebørn tilbage i Borgå, børn som blot lever på forældrenes tro. Og de inviterer frimodigt deres nysgerrige kammerater til møde.
Der er noget originalt over de unge her. Stine, som skal danse lovsangsdans, har endnu ikke set andre gøre det, så det, hun præsenterer, er noget ganske særligt. Med et himmelsk smil på læberne ærer hun Gud med en blanding af aerobic, mavedans og gymnastik.
Et par piger fremfører en rap: Bed hårdt! hedder den, og handler om åndelig modgift mod indtryk af sex, vold og materialisme fra verden.
Under bibelundervisningen kommer de unge med tilråb, griner hjerteligt af situationshumoren undervejs, men har også let til tårer ved mødets slutning, når Helligånden inviteres ind i hjerterne. Ved kaffen bagefter stiller en pige sig op på et bord og råber ud over forsamlingen: Der er bønnenat på fredag. Kom allesammen og bed for vores by!
Men det kan de unge ikke vente på. Dagen efter fortælles, at de fortsatte mødet til den lyse morgen, med bøn, lovsang og vidnesbyrd.
Jo, der er god gammeldags vækkelsesstemning i Borgå, en tilstand som lover godt for Finlands fremtid.
Også i større byer som Vasa og Åbo meldes om stigende deltagelse af unge på frikirkernes møder. I Pinsekirken Sion i Vasa samles ligeledes over 100 unge til vækkelsesmøde hver lørdag.
