Muslim fremfor ateist

Hvis amerikanerne skulle vælge mellem en ateist eller muslim som præsident, ville de vælge muslimen.
Flertallet af amerikanere vil foretrække at stemme på en kandidat, der tror på en højere magt. Undersøgelser viser, at amerikanerne har det svært med politiske ledere, der undgår religiøse spørgsmål.
Amerikanerne synes i modsætning til europæere ikke, at præsident Bush bruger for mange religiøse vendinger i sit sprog. 62% synes, at Bush taler tilpas meget om sin religiøse overbevisning.
Modstanden mod indgåelse af homoseksuelle ægteskaber er faldet i USA, men 53% er dog stadig imod. Den største modstand mod sådanne ægteskaber findes blandt hvide evangeliske kristne, 83%, og blandt farvede, 64%.
Flertal imod dødsstraf findes der kun blandt de farvede.