Bandemedlemmer får hjælp til ny livsstil

Det kristne behandlingshjem Shalom i Randers har udviklet et nyt tilbud til bandemedlemmer,
så de kan afsone deres straf på hjemmet, hvor de udvikler en ny positiv livsstil.Shalom Behandlingshjem i Randers har i 27 år hjulpet mange misbrugere m.fl. til et bedre liv. Nu tilbyder Shalom også at tage sig af kriminelle bandemedlemmer.

Shalom er et professionelt behandlingshjem, som kombinerer de rammer og den omsorg, man normalt forbinder med et kristent hjem. Det er kendt for gode resultater og bakkes op af en bred støttekreds af private medlemmer, som bidrager med både økonomisk og praktisk hjælp. For tiden er der 1.051 medlemmer i Foreningen Shalom, fordelt over hele landet.

Den tidligere regering lagde pres på kommunerne for at få unge ud af bandemiljøet. Men mange kommuner holder igen.
Det er nemlig kommunerne, der skal betale de ca. 30-50.000 kr. om måneden, det koster at få en person under behandling. Hos Shalom ligger den godkendte betaling på 31.750 kr. om måneden.
– Kriminalforsorgen har for øjeblikket ca. 25 bandemedlemmer på venteliste. Vi mener, at vi har et godt projekt til at hjælpe nogle af disse mennesker, siger Alfred Frederiksen, som er leder af Shalom.

Ud af bandemiljøet

Dem, man vil hjælpe, er primært bandemedlemmer, der ønsker at komme ud af deres bandetilværelse. På grund af volden i miljøet, har de ofte akut brug for at komme væk.
Ligeledes henvender projektet sig til personer, som har fået en behandlingsdom, men hvor der i praksis ikke er økonomi til dem i Kriminalforsorgens regi.

Bedre end straf

Alfred Frederiksen er leder af Shalom.

Behandlingshjemmmet Shalom tilbyder derfor en alternativ afsoning.
Shalom er godkendt efter § 78 af kriminalforsorgen til en sådan afsoning i forhold til kriminelle misbrugere.
Erfaringen viser, at straf sjældent hjælper de kriminelle ud af deres kriminelle løbebane.
– For mennesker, der er havnet i bandekriminalitet og misbrug kan et miljøskift være altafgørende, siger Alfred Frederiksen. Han har udviklet projektet i samarbejde med Johannes Kirk Søndergaard, som er tidligere politiassistent og selv har arbejdet med misbrugere og kriminelle i det tidligere behandlingscenter Quo Vadis i Kolding.

Hvad kan Shalom?

Johannes Kirk Søndergaard er tidligere politimand.

Bandemedlemmerne får mulighed for en beskyttet bolig, indlæring i konstruktiv livsstil med arbejdsprøvning, individuel samtaleterapi om ny samlivsform samt praktikstøtte i jobssituation og hjælp til at opbygge en fritids- og familiestruktur.
Desuden hjælper Shalom med at få orden i økonomien.
Kompetente
medarbejdere
I behandlingsarbejdet er der ansat faglige og kompetente medarbejdere med lang erfaring inden for området, som fx socialpædagoger, plejehjemsassistenter, teologer og terapeuter.
Der samarbejdes med to praktiserende læger i byen og med misbrugscentre, alkoholambulatorier, kriminalforsorgen samt lokalpsykiatrien.

Alle har behov for sejr

Når patienterne er i døgnbehandling på Shalom, får de en positiv livserfaring, hvor nederlag forvandles til sejr. Det giver et positivt selvbillede og tolerance over for ens omgivelser. Og det er basalt og nødvendigt at lære. Alle mennesker har behov for sejr.

Frivillig indsats

Den frivillige indsats er også et meget væsentligt aktiv for Shalom. I 2011 har 28 frivillige været tilknyttet arbejdet.
De frivillige har stået for beboerudflugter, haverabejde, rengøring, soialt samvær, transport af beboere, istandsættelse af huset, bestyrelsesarbejde, mentoropgaver, komntaktfamilier mm.
Shalom forsøger nu ved hjælp af gaver også at tilbyde fripladser til mennesker i nød, som ikke kan få hjælp fra kommunerne. Men ofte kan det hjælpe, hvis man lokalt skubber på i en kommune. Hvis der et konkret forslag om behandling på Shalom eller et af de andre kristne behandlingshjem, vil nogle kommuner være positive.
Susan/Henri