Himmelblå koncert i Århus
Himmelblå koncert flyttes fra Menighedsfakultetet til Christianskirken.Bandet Himmelblå, der nyfortolker salmerne i et moderne lydunivers, holder koncert i Christianskirken i Århus.
Oprindeligt skulle koncerten have været en integreret del af festaftenen på et teolkursus på Menighedsfakultetet, men da fakultetets nye bygning, TORVET, ikke når at blive klar, er koncerten i stedet flyttet nogle få hundrede meter til Christianskirken i Århus Nord. Det betyder til gengæld, at koncerten er offentlig.
Bandet består af Maj-Britt Dørken, Jacob Schjødt Worm, Jesper Smalbro og Keld Braüner og har siden år 2000 udgivet albums og optrådt ved kirkekoncerter, festivaler og musikgudstjenester.
De tager blandt andet afsæt i den eksperimenterende nordisk rock, jazz og electronika-scene og udfordrer den gængse opfattelse af, hvad salmerne kan og skal.