Større frihed for Indiens kristne
Det indiske evangeliske fællesskab har vundet en retssag om en ny lov, der skulle gøre det sværere at konvertere.
Den nye lov krævede at enhver, der ønsker at skifte religion, skulle oplyse det til de offentlige myndigheder 30 dage forinden. Hvis man ikke giver denne forhåndsoplysning, ville det resultere i politundersøgelser, retsforfølgelse og straf. Alle religions-skiftere skulle registreres hos de offentlige myndigheder. Og oplysningerne ville blive scannet af fundamentalistiske hinduer, der så kunne forfølge de nye kristne.
Men denne lov er nu blevet afvist af Højesteret i staten Himachai Pradesh. De kristnes advokater siger, at loven skulle dæmme op for masse-omvendelser. Der er nemlig millioner af daliter (kasteløse) – bunden af det indiske samfund – som ønsker at blive en del af den kristne tro, hvor alle er lige i Guds øjne.
Over 100 kristne daliter blev myrdet af hinduistiske fundamentalister for tre år siden i staten Orissa.