Nedskudt drone menes at have fotograferet Israels atomreaktor

Den drone, israelske kampfly har nedskudt over Negev-ørkenen, siges nu at være blevet sendt op ved en fælles aktion af Iran og den radikale Hizbollah organisation i Libanon, og at dens mission blev fuldendt – fotografering af atomreaktoren i Dimona.
Det er den israelske formiddagasavis “Yediot Aharonot”, som skriver dette idag, baseret på Irans revolutionære Vagtkorps’ udtalelser til bladet “Al-Arabiya”.

– Det lykkedes det ubemandede luftfartøj at infiltrere israelsk luftrum og fotografere atomreaktoren i de mindste detajer, hedder det i en arikel af bladets seniorkorrepondent, Najaf Mohammed Ali.

Ifølge Ali har han disse informationer fra højtstående kilder i Vagttkorpset.

Hizbollahs officielle TV-station Al Manar oplyser, at organisationens leder, Hassan Nasrallah, vil give yderligere informationer torsdag aften.

Israel har nu stationeret et “Patriot”-luftforsvarssystem på Carmelbjerget nær Haifa for at prøve at afværge, at droner overflyver denne del af det nordlige Israel.

Den nedskudte drone medførte ingen sprængstoffer og menes at have været på en efterretnings-mission, bl. a. for at teste Israels luftforsvar.

Piloterne, der kom fra Ramon flybasen i Negev, var blevet beordret til at følge den mystiske drone, efter at den var blevet identificeret, og derefter at nedskyde den.