Israel hylder Clinton på hendes sidste arbejdsdag
Det var en trist afsked – såvel for israelere som palæstinensere – da Hillary Clinton forlod sin post som USA’s udenrigsminister efter fire års forløb.
Ingen anden amerikansk udenrigsminister har investeret så meget arbejde, tid og forståelse for den palæstinensisk-israelske konflikt og dennes mulige løsning.
Kunne vi måske have været mere imødekommende, siger kredse i begge lejre. Flere muligheder for en fredsløsning er gået tabt.
Men nu er løbet kørt. Væk er Clinton. Ind kommer John Kerry. Vil det blive bedre?
I den israelske morgenavis “Ha’aretz” skriver den politiske sagkyndige, Barak Ravid, følgende:
– Hillary Rodham Clinton har i de forløbne fire år rejst halvanden million kilometer og besøgt 112 lande – flere end nogen anden amerikansk udenrigsminister. Hvis der er noget anliggende, som er hendes hjerte nær, er det fredsprocesen. Hendes sympati for Israel er klar. Ulig hos præsident Barack Obama stammer den ikke fra kolde interesser, men fra varme følelser.
Ingen amerikansk udenrigsminister kender Israel og israelerne så godt som Clinton. Hun har fulgt Israel i 20 år. Historien om fredsprocessen er hendes families historie. Hun forstår israelernes dybe frygt og Israels sikkerhedsbehov.
De sidste år er flere muligheder gået tabt. I Clintons embedsperiode kom fredsprocessen i dybfrost. Det var ikke hendes fejl. Fejlen er helt hos israelere og palæstinensere – Binyamin Netanyahu og Mahmoud Abbas.
Hun gav en masse tid og bestræbelser på konflikten i de første 18 måneder af sin embedsperiode, da hun troede, der kunne opnås et reelt fremskridt. Hun ledede tre runder af direkte samtaler mellem Netanyahu og Abbas i september 2010.
Videre skriver Ravid, at forhandlingerne snart efter brød sammen, på grund af fiaskoen med at forlænge nedfrysningen af bosættelsesbyggeri og revolutionsbølgen i den arabiske verden i begyndelsen af 2011. Dette ændrede hendes vurdering af situationen. Clinton ville stadig fremme fredsprocessen, men erkendte, at der ikke ville komme noget ud af den – der var ikke nogen at tale med på den anden side.
– Abbas blev svag og Neanyahu stiv, skriver Ravid. Begge mænds politiske fejhed fremkaldte en vrangvillig opførsel.som forhindrede fremskridt. Så Clinton brugte sin tid på mere brændende anliggender, idet hun fokuserede på Libyen, Egypten, Myanmar, Afrika – og at give mere magt til kvinder verden over..
Hun hudflettede Abbas og kritiserede Netanyahu for ikke at vise empati over for palestinenserne og deres lidelser, men for at være smålig og påholdende og for at opføre flere bosættelser.
Clinton er bekymret om Israels retning. I en privat samtale har hun udtat sig om “racistisike, nationalistiske, anti-demokratiske tendenser” i Israel, om fremmedhad, udelukkelsen af kvinder og tab af håbet om at opnå fred med palæstinenenserne.
Hillary Clinton vil forlade scenen, men ingen vil blive overrasket, hvis hun vender tilbage hurtigere end forventet.
Hun er stadig det “hottestte” navn som efterfølger af Barack Obama i 2016.
Ravid slutter:
– Man må håbe, at hvis hun vender tilbage til Det hvide Hus, vil hun opdage, at det ikke er sent for Israel og palæstinenserne.
