– Vi vil selv passe vores 5 børn

Louise og Erik Adrian har fem børn, som de har valgt at passe hjemme fremfor at sende dem i institution. Hverken Louise eller Erik har ønsket at blive hjemmegående, så de har begge deltidsjobDet er torsdag formiddag. Men på trods af tidspunktet – og modsat de fleste familier i dagens Danmark – er der masser af liv hjemme hos familien Adrian på Vesterbro.Louise Adrian byder indenfor i den 148 m2 sammenlagte lejlighed. Johanna på 4 år kommer ud fra legeværelset for at få stillet sin nysgerrighed. I køkkenet er en ung pige ved at rydde op.
– Hun er vores rengøringshjælp og kommer en time hver morgen for lige at tage det værste, forklarer Louise.
Erik Adrian kommer ind fra gården, hvor han har været ude og lege med tvillingerne, Julius og Leander på to år.
Kun de to ældste piger, Katharina på 8 år og Benedicte på 6 år, er ikke hjemme. De er i skole – lige over på den anden side af gaden.
Det går ikke stille af, da den øvrige familie samler sig om boller, kakaomælk og formiddagskaffe ved det meget lange spisebord i stuen. Her er der altid plads til én til.
– I går var jeg alene hjemme med vores fem børn. Men vi var 14 til aftensmaden. Det var ikke lige til at forudse, fortæller Louise og virker forbavsende afslappet, mens hun forklarer, at hun bare tog noget mere op af fryseren.
Man kan vist roligt sige, at Louise og Erik Adrian har et åbent hjem. Der er ofte legekammerater på besøg eller venner af familien, der lige kigger forbi. For her er stort set altid nogen hjemme og altid plads og tid til at være.

Louise og Erik Adrian har valgt at passe deres børn selv. Bortset fra et forsøg med de ældste i en deltidsbørnehave, er institution et fremmedord for børnene.
– Vi var fra starten enige om, at vores børn under ingen omstændigheder skulle i vuggestue. Da de to ældste kom i børnehave-alderen forsøgte vi os med en deltidsbørnehave. Men pigerne ville hellere være hjemme eller med hen og lege med deres legekammerater i Højdevangskirken. Vi følte, vi svigtede børnehaven ved jævnligt at komme for sent og holde to, tre fri-dage på en uge. Det kunne vi ikke leve med, så vi meldte dem ud igen, forklarer Louise.
Kontakten til jævnaldrende legekammerater har børnene i stedet fået gennem et socialt børne-netværk i Foreningen af hjemmegående børn.
– Vi mødes en gang ugentligt i Højdevangskirken på Amager. Her laver vi også aftaler om, at børnene kan lege sammen hos hinanden i ugens løb, ligesom vi mødes på legepladser eller til særlige arrangementer.
De store piger går ikke på fritidshjem, men har oplevet at deres hjem i stedet er blevet et meget attraktivt sted for legekammerater, der gerne vil inviteres med dem hjem fra skole.
– Børn i dag bombarderes med larm og sanseindtryk fra morgen til aften. Det gør børn forvirrede og stressede. Vi har valgt at give vores børn noget af det, vi synes er vigtigt, nemlig ro, tid og plads til at være, siger Louise. Samme begrundelse bruger hun for deres valg af ikke at have et TV i hjemmet.