Officer gav Alpha-kursus til danske soldater i Afghanistan

Officer og frikirkepræst, Sven Straarup, gav de danske soldater i Afghanistan et introduktionskursus til den kristne troSven Straarup, 45 år, vendte for nylig hjem fra Afghanistan, hvor han har tjent som officer i den fredsbevarende styrke. Til daglig er Sven Straarup præst i frikirken Kristent Fællesskab i København.Hvordan forener man det at være præst med at være reserveofficer i Livgarden? Det spørgsmål har Sven Straarup fået mange gange gennem tiden.
– I de ti bud står der på grundteksten: “Du må ikke myrde”. Det gør vi heller ikke i det danske forsvar. Vi beskytter de værdier, vi har i vort land, ligesom et legeme bekæmper infektioner. Det er nødvendigt at beskytte sig selv mod bøller i en falden verden, og ind imellem er beskyttelse lig med at anvende vold. Hitler var aldrig blevet standset med forhandlinger. Nogle gange er man nødt til at gribe til våben.
– Jeg har ingen samvittighedskvaler med at være i den danske hær, fordi den står for noget godt. Den påtvinger ikke nogen noget med magt, men beskytter derimod vores værdier og er med til at sikre fred, forklarer Sven Straarup.
Han indrømmer, jobbet kan indeholde dilemmaer, men mener ikke, det er flere end andre kristne møder i deres dagligdag og arbejde.
– Uanset hvor jeg er, drejer det sig om at være lys og salt for Jesus, fastslår han.

Sven Straarup kommer direkte fra en soldatervens hjem. Vennen er netop kommet hjem fra Afghanistan og havde nyt at fortælle om arbejdet derude og hilsner fra fælles bekendte.
– Jeg har ikke haft så meget tid til at bearbejde indtrykkene fra Afghanistan, fordi jeg straks, da jeg kom hjem, skulle i gang med mine civile deltidsjobs som henholdsvis præst og projektleder i firmaet Menu. Men jeg taler ofte med de kolleger, der også er kommet hjem, og det er en stor hjælp.
Sven Straarup blev i december af sin overordnede i forsvaret opfordret til at tage med den danske fredsbevarende styrke til Afghanistan. Efter at have vendt det med sin familie, menighedsråd og civile arbejdsgiver sagde Sven Straarup ja. Han rejste ud i januar.
– Det var chokerende at se, hvor ødelagt Kabul er efter 23 års krig. Husene er udbombet og rippet. El-ledninger er hevet ud af vægge og blevet solgt for at købe mad. Alle træ-møbler er blevet hugget i stykker og brugt som brænde.
– Men på grund af den internationale indgriben er stemningen løftet og fuld af håb. Der er atter liv i gaderne. Mange er dog stadig bange for, at freden nu kun er en dejlig drøm, inden mareridtet begynder igen, som det har gjort for afghanerne så mange gange før. Deres frygt er forståelig. Derfor er det vigtigt, at det ikke slår fejl denne gang, forklarer Sven Straarup til Udfordringen.

Sven Straarups opgave i den fredsbevarende styrke i Afghanistan blev at støtte befolkningens håb i form af hurtige og synlige forbedringer.
– ISAFs opgave (International Security and Assistance Force, red.) i Afghanistan er dels at bringe sikkerhed til Kabul og dels at bringe legitimitet til regeringen. Sidstnævnte sker ved at bringe humanitære resultater, så befolkningen får en tro på fremtiden med den nuværende regering.
– Det var vigtigt for os, at vi var ydende og givende i samfundet, og at vores soldater var med til at bygge op i stedet for som de tidligere hære, der rev ned og ødelagde.
Efter aftale med undervisningsministeriet og de lokale borgmestre i Kabul blev det besluttet at renovere byens skoler som det første. Sammen med en multinational stab var Sven Straarup med til at lede dette arbejde. Skolerne stod lukket i vintermånederne, da de havde utætte tage, ingen vinduer og døre, og i det hele taget var i meget ringe stand.
– I løbet af de tre måneder, jeg var der, var vi i gang med at renovere 20 skoler ud af 156 i Kabul. Hver skole har i gennemsnit 3.000 elever.
– Militæret gør virkelig et stort stykke nødhjælpsarbejde, og det er vigtigt, de får pengene til det. De kan lige nu være en spydspids for nødhjælpsorganisationers videre arbejde.

Det var, mens Sven Straarup var i Afghanistan, at de tre danske ingeniør-soldater døde, da de var ved at desarmere en raket. Sven Straarup kendte de tre danske soldater.
– Min tid i Afghanistan var positiv og givende, men der vil altid være en sort skygge hen over den i form af de tre soldaterkammeraters død.
Udover de to psykologer, der blev udsendt til stedet af det danske forsvar, brugte soldaterne sygeplejersken, feltpræsten og til dels hinanden som sjælesørgere i forbindelse med ulykken.
– Soldaterne ved også, jeg er præst i det civile liv.
I sin egenskab af præst tilbød Sven Straarup også soldaterne et introduktions-kursus til den kristne tro. “Grundtan-ker om tilværelsen” havde han kaldt forløbet, der var bygget op over Alpha-konceptet. Feltpræsten var positiv overfor initiativet og deltog selv i de fem undervisnings-aftner. I alt deltog syv i gruppen.
Også mødet med kristne nødhjælpsarbejdere i Kabul gjorde et stort indtryk på Sven Straarup. Blandt andet gør Operation Mission en stor og respekteret indsats gennem deres nødhjælpsarbejde, beretter Sven Straarup.
– Mange af de kristne nødhjælpsarbejdere havde tjent i Afghanistan i årevis, indenfor FN eller andre nødhjælpsorganisationer. Det kan kun være kærligheden til Jesus og deres medmennesker, der gør, at de ikke er blevet bitre eller har givet op. De havde en positiv ånd.
Udover at deltage i gudstjenesten i den danske lejr deltog Sven Straarup nogle enkelte gange i en lille international gudstjeneste for kristne nødhjælpsarbejdere fra mange forskellige lande og kirkebaggrunde, hvor han også prædikede Påskedag.
– Det var fantastisk at opleve, at det ikke betød noget, om vi kom fra forskellige baggrunde og lande. Det, vi havde tilfælles, var livet med Jesus Kristus.
Selv erfarede Sven Straarup, at forbønnen hjemmefra havde stor betydning for ham og hans virke i Afghanistan. Den erfaring har gjort så stort indtryk på ham, at hans prioritering af bøn for missionærer er blevet langt mere konkret.