Kristne får pris af Kulturministeriet
– Lav din egen idrætsklub, lød opfordringen. Og det lod den kristne ungdomsklub Asuza sig ikke sige to gange
10 unge fra ungdomsklubben Asuza i Københavns Kristne Kultur Center går nye veje for at nå moderne teenagere med evangelietDa aviser og plakater i efteråret opfordrede unge til at lave deres egen helt anderledes idrætsklub, gik de i gang med et idrætsprojekt under navnet “PUNCH”, oplyser KE.
De skulle beskrive fremtidens idrætsklub og gerne komme med helt nye ideer, for at deltage i konkurrencen under Idrætspolitisk Idéprogram, der hører under Kulturministeriet.
Sammen med seks andre forslag blev PUNCH præsenteret på Århus Idrætshøjskole – og blev præmieret med 100.000 kr.
Ideen bag de kristnes idrætsprojekt er at bruge idrætten som et middel til integration og fællesskab, i stedet for – som de fleste idrætsklubber – at gøre idrætten til selve målet.
Målgruppen er unge i alderen 12-22 år, og alle medarbejdere og instruktører er mellem 18 og 29 år.
Udgangspunktet for det nye idrætsprojekt er ungdomsklubben Asuza i Københavns nordvestkvartér. Klubben har 120 medlemmer, hvoraf 95 pct. har en ikke-kristen baggrund.
Der kommer dagligt mellem 20 og 50 teenagere. Asuza har til huse i København Kristne Kultur Center, men financieres af offentlige midler, bl.a. fra Den sociale Sikringsstyrelse, Københavns Idrætsforvaltnng, Indenrigsministeriet og senest også Kulturministeriet.