Halal-slagtet kød

Bør kristne afholde sig fra at spise hallal-slagtet kød? Ikke ifølge sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby.

I et læserbrev i Udfordringen advares kristne mod at spise halalslagtet kød under henvisning til, at det skulle være afgudsofferkød.

Min påstand, som jeg mener fremgår klart af såvel Bibelen som fornuften, er, at dels er halalslagtet kød ikke indviet til en afgud, og selv hvis det var, ville det ikke være forkert for en kristen at spise det.

Advarslen handlede om offermåltider

For at tage den sidste pointe først: Paulus’ advarsler mod afgudsofferkød i Første Korintherbrev handler om at deltage i offermåltider, som udgør en slags hedensk parallel til den kristne nadver og derfor er udtryk for ”fællesskab med dæmonerne” (1. Kor 10,20) på samme måde, som nadveren er fællesskab med Herren.
At det er dette, Paulus sigter til, fremgår klart af 1. Kor 8,10 hvor han bruger formuleringen ”sidde til bords i et afgudstempel”. I sig selv bærer kødet ikke på nogen besmittelse, hvorfor Paulus også udtrykkeligt siger: ”Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød.” Undtagelsen fra denne regel, som beskrives i de følgende vers, er hvis man ved at spise risikerer at forlede sig selv eller andre til at vende tilbage til den tidligere afgudsdyrkelse; men jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan det at spise halalslagtet kød kunne forlede en kristen til at blive muslim, så den undtagelse kan vi se bort fra i dette tilfælde.
Dog bør man naturligvis aldrig handle imod sin samvittighed, så hvis du, der læser dette, ikke kan spise halalslagtet kød uden at opfatte det som en bekendelse af at Jesus ikke er Guds søn, så bør du naturligvis lade være (samtidig med at du bør respektere, at andre ikke opfatter det på den måde). Men jeg håber at det med dette indlæg kan lykkes mig at berolige din samvittighed, så du ikke længere foretager den kobling.

Allah er ikke en afgud

For det andet er Allah som sagt slet ikke en afgud. Allah er blot det arabiske ord for Gud, ligesom ”Gott” er det tyske og ”Theos” er det græske (og ”Gud” er det danske!), og arabisktalende jøder og kristne kaldte Gud for Allah, længe før der var noget, der hed islam.
Jeg har mødt mange kristne, som mener at vide, at Allah oprindelig var en arabisk månegud, men det er en skrøne, som der ikke er skyggen af historisk belæg for, og den bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget. (Interesserede kan læse om, hvordan skrønen opstod, i Wikipedia-artiklen ”Allah as Moon-god”).
Ordet ”Allah” er en sammentrækning af ”Al-ilah”, som er opbygget af den bestemte artikel ”al-” og det generelle arabiske ord for ”gud” med lille g, ”ilah”. Direkte oversat betyder ”Allah” altså ”guden”. Dermed er det arabiske ord ”Allah” en direkte parallel til det græske ”ho theos”, som er det ord, som den ældste græske oversættelse af GT, Septuaginta, bruger til at gengive det hebraiske ord ”Elohim”, som i den danske bibel oversættes med ”Gud”. Det samme gælder i Det Nye Testamente, hvor Gud konsekvent kaldes ”ho theos” (nogle steder dog uden den bestemte artikel). Det arabiske ord ”ilah” og det hebraiske ”elohim” stammer i øvrigt fra samme rod.

Det var Abrahams Gud

At de hedenske arabere på Muhammeds tid også dyrkede Allah som den øverste skabergud over alle de andre guder, de troede på, gør ikke Allah til en afgud. Snarere er der tale om, at den oprindelige tro på Abrahams Gud med tiden er blevet forvansket ved, at der er blevet tilføjet andre guder ved siden af Gud. Araberne stammer jo fra Abraham gennem hans søn Ismael. Desuden bør vi huske, at de hedenske kanaanæere på GT’s tid kaldte deres øverste gud for ”El” – et navn, der også hyppigt bruges om den sande Gud i Det Gamle Testamente.
De ord, der udtales ved halalslagtning, betyder altså blot ”I Guds navn. Gud er stor” – og de ord er der vel ingen kristen, der kan være uenig i!
Naturligvis er det sandt, at den muslimske imam, der fremsiger ordene, lægger noget andet i ordet ”Gud”, end Bibelen og vi gør, men der er desværre også mange præster i Den Danske Folkekirke, der lægger noget ganske andet i ordet ”Gud” end Bibelen gør, uden at det af den grund får os til at erklære en dåb foretaget af en sådan præst for at være en indvielse til en afgud. Der er derimod tale om, at den pågældende præst desværre har en fejlagtig opfattelse af, hvem Gud er – ligesom den muslimske imam har.

Forskellen er Jesus

Den væsentligste forskel på islam og kristendom er naturligvis, at islam og Koranen ikke anerkender, at Gud er treenig, og at Jesus er Guds søn. Den forskel betyder naturligvis, at islam og kristendom er aldeles uforenelige – Bibelen og Koranen kan ikke begge tale sandt om Gud. På væsentlige punkter er Koranens tale om Gud altså falsk – det er vi helt enige om!
Men det betyder ikke, at muslimerne er afgudsdyrkere. Kristen mission til muslimer handler ikke om at få dem til at forkaste én gud og begynde at tilbede en anden i stedet, men om at få dem til at forstå, hvem Gud i virkeligheden er – nøjagtig ligesom kristen mission til Jehovas Vidner, mormoner, unitarer, eller for den sags skyld til almenreligiøse danskere, der betragter Gud som en gammel mand med langt skæg, der sidder på en sky og ser træt ud. For ikke at tale om kristen mission til jøder!
De ting, der kan få nogle til at erklære muslimerne for afgudsdyrkere, nemlig at de ikke tror på Treenigheden eller på, at Jesus er Guds søn, gælder jo i lige så høj grad for ikke-Jesustroende jøder – og dem er der forhåbentlig ikke ret mange af Udfordringens læsere, der vil betragte som afgudsdyrkere!

Obs! Kronikker og læserbreve er udtryk for læserens egen holdning og udtrykker ikke nødvendigvis Udfordringens holdning.