Johnny Noer venter Jesu genkomst

Den danske evangelist og tidligere journalist Johny Noer bor nu i den israelske Negevørken, hvor han arrangerer ørken-oplevelsesture for utilpassede unge, mens han venter på Jesu genkomst.
Den danske evangelist og tidligere journalist Johny Noer bor nu i den israelske Negevørken, hvor han arrangerer ørken-oplevelsesture for utilpassede unge, mens han venter på Jesu genkomst.

Mange af Udfordringens læsere husker journalist Johny Noer fra 1970’erne.

Da han besøgte Apostolsk Kirkes sommercamp for at skrive en artikel, blev han selv omvendt. Han kom til at spille en stor rolle i bevægelsen Unge Kristne og var med til at skrive ”Den Lille Hvide”.
I 1976 fik han den vision at rejse til Jerusalem med en caravane af campingvogne.
Rejsen, der var planlagt til 3 mdr., kom dog til at vare 16 år, fordi de først blev nægtet indrejse, og desuden turede de rundt i Europa og holdt møder, hvor de kom frem.
Johnys franske kone, Gisela Noer, har i sommer udgivet en erindringsbog om rejsen: ”Dugdråber” (som bl.a. kan købes i Udfordringens bogsalg).
I 2000 fik Johny Noer dog lov at slå sig ned i Israel.
I dag befinder konvoyen sig i Sins ørken i den sydlige del af den israelske Negev-ørken.
Herfra arrangerer Noer ørken-udholdelses-ture for utilpassede unge. Ca. 50 jøder, arabere, palæstinensere og europæere er på 6-dages ture, hvor der skabes venskab i en form for ørkenterapi.
Nu har Anders Laugesen fra DR besøgt evangelist Johny Noer, og fra Negevørkenen fortæller Johny Noer om at vente på Messias, genopførelsen af det 3. tempel i Jerusalem og om den krig, der er knyttet til Messias’ komme.
Programmet i serien Mennesker og tro sendes den 4. december kl. 11.33.
Advent er en tid, hvor kirkernes tekster handler om om Jesu fødsel – men også om forventningerne om Jesu genkomst. Lejren er placeret ved Kong Salomons gamle ørkenfort, som Johny Noer forventer kommer til at spille en central rolle ved Jesu genkomst.

Johny Noers franske hustru, Gisela, udgav i sommer erindringsbogen ”Dugdråber” om parrets lange rejse.
Johny Noers franske hustru, Gisela, udgav i sommer erindringsbogen ”Dugdråber” om parrets lange rejse.