Jul alene med min lille datter

Kære Suh
Min kone og jeg blev skilt for to år siden. Vi har en datter sammen på 4 år, som vi skiftes til at have hveranden uge. Vi skiftes også til at holde jul med hende, hvilket jeg naturligvis glæder mig til i år, da det er mit år i år.
Jeg bliver dog trist op til jul alligevel, fordi det er ”hjerternes fest” og er centreret omkring familie-idyl, hvilket forstærker min egen ulykke – at jeg er alene, fraskilt og kun har halv tid med min datter. Mine forældre har jeg ikke mere, og kun en enkelt bror, som jeg ikke har megen kontakt med. Mange af vores tidligere fælles venner er par, og jeg synes, det er svært at fortsætte kontakten med dem, når min situation har forandret sig.
Har enkelte venner/kollegaer, som også er alene, men dem er jeg ikke så fortrolige med, at de kan erstatte den tomhed, der nogle gange truer med at tage overhånd.
Jeg ved godt, at du ikke kan trylle mine problemer væk, nogle ting er bare som de er, det var bare et hjertesuk herfra.
M.L.

Kære M.L.
Du har ret, dine problemer kan ikke trylles væk, men der kan som regel gøres et eller andet ved dem. Og den der har muligheden for at gøre det, og dermed ansvaret for det, er heldigvis DIG!
For ja, det er helt forståeligt og naturligt, at du netop i julen savner det, som du og din kone og datter engang havde sammen, og at det gør dig trist. Vi bliver jo triste, når vi har mistet, og den smerte er helt reel. At din familiære situation udover det er noget mangelfuld er også et faktum, hvilket igen er helt reelt at være ked af.
Men heldigvis stopper det jo ikke her, for jeg vil gerne gøre dig opmærksom på, at du skriver: Mange af vores tidligere fælles venner er par, og jeg synes, det er svært at fortsætte kontakten med dem, når min situation har forandret sig (min fremhævning). Du har stadig et netværk af venner – brug dem!! Selvom de er i par, er der her potentiale for fællesskab, støtte og opmuntring. At du synes, det er svært at kontakte dem, fordi du nu er alene, behøver ikke nødvendigvis at afholde dig fra at gøre det – gør det?
Hvis vi lod vores ubehag bestemme, hvad vi skulle gøre eller ikke gøre, så faldt vores samfund så afgjort helt fra hinanden, mange ville fx aldrig komme ud af sengen om morgenen, endsige komme på arbejde! For slet ikke at tale om, hvordan det ville stå til med sund kost, træning, oprydning, rengøring?
På samme måde med dine singlevenner/-kollegaer: du er ikke så fortrolig med dem endnu, at de kan have en kompenserende funktion i forhold til din ensomhed – men det kan de meget vel med tiden komme til – det afhænger vel først og fremmest af din indsats i forhold til disse relationer?! At du vover at lukke dem lidt mere ind i dit liv?
Så kære M.L., vent ikke på, at din situation ændres på magisk vis, men fokusér på de værdier og det indhold, du gerne vil have ind i dit liv. Lad disse være dit mål – og planlæg så handling derefter, også selvom det byder på overvindelse af eventuel ubehag eller nervøsitet. For når man vælger at gøre noget, man ikke rigtig tør, ganske enkelt fordi det er det rigtige at gøre – så er man intet mindre end modig.
Jeg ønsker dig en velsignet jul, uanset under hvilke vilkår den måtte holdes.
Hilsen Suh

Når juleferien starter bliver jeg syg

Kære Suh
Igennem de sidste mange år er det næsten aldrig slået fejl: når der er ferie – så lægger jeg mig syg! (Det sker også i min sommerferie!). Jeg er så træt af det og vil gerne undgå det denne gang, så jeg kan nyde juleaften og juleferien med min familie, i stedet for at skulle ligge på sofaen og være ynkelig.
Hilsen Kvartals-patienten

Kære Kvartals-patient
Det du beskriver er et klassisk mønster hos mange danskere. I løbet af hverdagene giver vi den max. gas, trækker måske lidt rigeligt på ressourcerne – låner lidt ekstra fra depoter, der efterhånden er ved at være tømte – og når vi så giver os selv lov til at slappe af – ja, så er der en regning at betale.
På den måde fungerer vi, vores krop, psyke, nervesystem, meget som en bank. Man kan bruge – indtil der ikke er mere. Der kan overtrækkes – men det skal betales tilbage, og nogle gange med renter. Og hvis der er underskud på kontoen, så skal der spares op for at komme på nul – og derefter skal der spares mere op, for at komme i plus!
Hvis du tænker på din egen situation ud fra denne model, så vil du forstå, at dine sygedage i ferierne blot er et udtryk for, at du har overtrukket din energi-konto alt for meget i det daglige. Hvis du derfor vil undgå det, er du nødt til at revidere dit energi-forbrug til hverdag og skære ned på de opgaver, du påtager dig, det være sig arbejdsmæssigt eller i dit privatliv.
Brug gerne aldrig mere end 85-90% af din energi til hverdag, for så er der altid lidt ekstra på ”kontoen”, som du kan trække på, når der opstår uventede kritiske situationer (hvilket der altid gør før eller siden). Prøv evt. at sætte dig ned og skrive alle de ting ned, som du til dagligt bruger tid og energi på. Giv dem et procent-tal alt efter, hvor meget de cirka fylder (energi-mæssigt) i løbet af en dag/uge. Læg derefter tallene sammen – og se, hvor meget du kommer over de 100%. Herefter er det så din udfordring, at begrænse tallene – evt. luge nogle af opgaverne helt væk – så dit energiforbrug bliver mere rimeligt.
Hvis du lærer at administrere dine ressourcer på denne mere hensigtsmæssige måde, vil du med ret stor sandsynlighed være færdig med at være syg i dine ferier. Og som en bonus vil du ret sikkert også opleve, at kvaliteten af din dagligdag også bliver bedre.
Hilsen Suh

Vinterdepression

Hej Suh
Jeg har lige læst dit svar til ’67’, som føler sig træt og trist – og tænkte øjeblikkelig, at det lyder som en lettere vinterdepression.
Jeg kan anbefale bogen “Vinterdepression og vintertræthed” af Monica C. Madsen – en ny, dansk, meget praktisk og konkret bog om, hvordan man kan gøre det lettere for sig selv.
Mange hilsner
Helle Overbeck

Kære Helle
Mange tak for anbefalingen, den er hermed givet videre til Udfordringens andre læsere.
Hilsen Suh

Fakta om vinterdepression:
Vinterdepressionen kommer sammen med den mørkere årstid og er kendetegnet af, at man oplever sig uoplagt, træt og trist, særligt på de dage, hvor der ikke er ret meget solskin.
Man regner med, at årsagen til vinterdepressionen skyldes, at hjernen ikke får den mængde lys, som den normalt får, og man derfor har sværere ved at producere nogle af de hjernekemiske stoffer, der giver energi og får os til at føle os i godt humør. Nogle mennesker har særlig svært ved at producere disse hjernekemiske stoffer og er derfor særligt udsatte for at få vinterdepressioner.
Vinterdepressionen forsvinder som regel af sig selv sammen med foråret og de lysere dage. Den adskiller sig således fra en almindelig depression ved sin periodiskhed, men også ved sin mildere grad af ”symptomer”. Har man mistanke om, at man har en vinterdepression, er det en god idé at sørge for at komme så meget ud som muligt, mens det er lyst.
Man kan også købe en decideret lysterapi-lampe, som netop giver et kunstigt tilskud af det lys, hjernen skal bruge. Yderligere informationer om lysterapi samt lamperne kan man nemt finde på nettet.