Alle skal kunne forstå Bibelen

Hvordan oversætter man verdens mest oversatte bog til nutidsdansk? Er der særlige hensyn at tage, når man oversætter Bibelen? Det fortæller bibeloversætter Søren Holst om på et fyraftensmøde arrangeret af blandt andet Modersmål-Selskabet.

– Langt på vej er oversættelsesarbejdet det samme håndværk, svarer lektor og oversætter Søren Holst på spørgsmålet, om der er forskel på at oversætte Bibelen og andre bøger.

– Man skal forstå ord og sammenhænge og gengive dem på et andet sprog. Men man må nærme sig Bibelen med forsigtighed. Der er masser af forventninger og traditionsbundethed, forklarer Søren Holst, som tidligere har oversat blandt andet Dødehavsrullerne til dansk.
Lige nu sidder han igen i oversætterværkstedet, mens han oversætter Første Mosebog fra hebraisk til nudansk i et stort projekt, som Bibelselskabet har sat i søen.

Muhammed på 15 er målgruppen

Men hvorfor skal Bibelen overhovedet oversættes igen?
– Bibelen skal også kunne bruges uden for kirken. Den skal kunne læses og forstås i lænestolen. Vi er meget ivrige efter at give Bibelen videre. Det er meget vigtigt. Men sproget ændrer sig hele tiden, så alting skal ny-oversættes, hvis det skal læses igen og igen, er det klare svar fra oversætteren af et af Bibelens mest kendte skrifter.
– Vores målgruppe er ’Muhammed på 15’, ikke den lokale KFUM-kreds. Vi forventer ikke, at læserne ved, hvad en ark – som i ’Noas ark’ – egentlig er for noget.
Vores kultur er gennemsyret af Bibelen, så mange har de kulturelle forudsætninger. Men jeg vil også give komplet forudsætningsløse læsere mulighed for at forstå teksten.
De folk, som har forudsætninger, vil typisk helst ikke have lavet for meget om. Men jeg håber, at de vil være frisindede, understreger Søren Holst.

Konfirmander skal kunne være med

Det er bestemt en ambition med projektet, at konfirmander skal få muligheden for at forstå bibelteksten umiddelbart, fastslår oversætteren:
– Vi stiler efter, at teksten kommunikerer som en roman. Hverken den nudanske oversættelse af Det Nye Testamente, Den Nye Aftale, eller den nye oversættelse af Det Gamle Testamente skal være autoriseret, det vil sige en gudstjeneste-tekst. Teksten skal kunne du til at blive læst op i flere sammenhænge.
Men ingen oversættelse kan alting på en gang. Derfor er det vigtigt at huske, at den nye oversættelse skal forstås som et supplement – ikke en erstatning for den eksisterende autoriserede oversættelse, forklarer Søren Holst.
– Mange vendinger fra tidligere bibeloversættelser er gået ind i sproget. Det er tit ømfindtlige steder, hvor man skal være varsom med at ændre ordlyden. Hvad betyder for eksempel det med ’Gud-billedligheden’?
Vi taler jo normalt aldrig om at ’lave noget i en andens billede’. Derfor må Første Mosebog 1,26 oversættes til nudansk. Også når man taler om, at Gud skabte verden og mennesket, må vi måske udtrykke det på en ny måde.
En hvilken som helst kunstner siges jo at ’skabe’ noget, understreger Søren Holst, som foreløbig arbejder med titlen ’Begyndelsen’ til den nye oversættelse.

Det, vi tror, vi kender

– Folk har i det hele taget meget forudforståelse af Første Mosebog, men måske forstår vi i virkeligheden ikke betydningen af begreberne. Velsignelse vil for mange danskere betyde ’tilladelse’, for eksempel i ’Du har min velsignelse til at gøre det’.
Men velsignelse i Det Gamle Testamente betyder egentlig noget i retning af ’livskraft’, siger Søren Holst om et godt eksempel på et begreb fra Bibelen, som vi går og tror, vi kender.

Fyraftens-foredrag med Søren Holst
Den 13. marts holder Søren Holst foredrag om bibeloversættelse ved et fyraftensmøde kl. 16.00-18.00 arrangeret af Modersmål-Selskabet, Forbundet Kommunikation og Sprog samt Bibelselskabet.

Arrangementet er gratis og foregår på Hauser Plads 20, 3. sal. Kbh. K.

Bibelselskabet udgiver Første Mosebog og Prædikerens Bog på nudansk til efteråret.