Hvorfor reagerer jeg så voldsomt?

Kære Suh.
Forleden havde jeg en episode med en kollega, som siden har plaget mig en hel del.
Min kollega kommenterede på noget arbejdsmæssigt i forhold til mig, absolut på en ordentlig og respektfuld måde, det var helt klart positiv kritik. Alligevel har jeg bagefter været meget berørt af det, ked af det og undgået pågældende kollega.
Selv er jeg et menneske, der går ind for ærlighed og klar tale, og jeg har også selv givet andre af mine kollegaer positiv kritik. Derfor undrer det mig, at jeg reagerer så voldsomt.
Hvordan kan det være, når nu min grundholdning til hele situationen er positiv?
Hilsen H.

Kære H.
Det kan godt være, at din holdning og indstilling til den konstruktive kritik i teorien er positiv, men noget tyder på, at din følelsesmæssige erfaring med kritik er negativ.
Og når der er uoverensstemmelse mellem hjernen og hjertet – følelser og fornuft – er det altid hjertet og følelserne, der umiddelbart fylder mest.
Er vi i en sådan situation, må vi derfor prøve at kigge lidt på den og blive klar over, hvad det er for følelser, der påvirker os så meget, at vi har svært ved at lytte til fornuften. Prøv engang at tænke tilbage: hvilke andre oplevelser har du haft med at modtage kritik? Hvilke situationer husker du særlig tydeligt? Det kan være oplevelser tidligere i dit voksenliv, og/eller også fra din opvækst. Når du tænker efter, er jeg sikker på, at der vil dukke oplevelser omkring det at blive kritiseret op, som har været ubehagelige.
Jo tidligere i dit liv, de er oplevet – jo større betydning har de for din nutidige og fremtidige oplevelse af kritik. Rigtig mange opdager nemlig ved en granskning af deres liv, at ubehaget ved nutidig kritik stammer fra tidligere negative oplevelser, fx en opvækst med al for megen skæld-ud og skam- og skyldfølelse. Ofte har det oplevede dengang været tæt forbundet med en oplevelse af afvisning og en følelse af ikke at være god nok – af ikke at være elsket.
Derfor, selvom man senere kognitivt lærer, at det er ok og endda gavnligt at modtage kritik – så vil kritikken, når den gives, stadig minde om de tidligere negative oplevelser og genaktivere de gamle følelsesmæssige sår af afvisning og skyld, hvis disse ikke er blevet bearbejdet og korrigeret.
Det er bl.a. også derfor, at der er nogle mennesker, der har det ekstra svært med deres overordnede/chefer, netop fordi relationen til disse minder dem om relationen til deres far/mor, og de gamle sår derfor endnu lettere genaktiveres.
I din forståelse af, hvordan tingene hænger sammen samt med en skærpet opmærksomhed på at skille situationerne – den/de tidligere fra den nutidige – vil det blive lidt nemmere for dig at være i den aktuelle situation, men du kan måske stadig få brug for at tage en snak med dem, der var involveret i den/de tidligere negative oplevelser for at få det på plads, eller måske få det bearbejdet sammen med en professionel.
Hilsen Suh