Bibelnyheder for blinde

Bibelselskabet i Brasilien har som det første bibelselskab i verden udgivet sit nyhedsblad ”’A Biblia o Brasil” (Bibelen i Brasilien) på blindeskriften Braille. Det skriver Det Danske Bibelselskab i deres nyhedsbrev.
Indtil videre er blad nr. 4 på gaden, og den positive og taknemmelige respons har været overvældende for bibelselskabet. I 2001 købte Det Brasilianske Bibelselskabs trykkeri en braille-printmaskine og udgav året efter en komplet blindebibel på portugisisk. Nu viser maskinen sig som en god investering, der åbner mulighed for, at blinde brasilianere kan følge med i bibelselskabets arbejde flere gange årligt.
– jeli