Israel kritiserer Kerry for at tage parti for Hamas

En kontrovers er opstået mellem Israel og USA, efter at Israel har kritiseret udenrigsminister John Kerry for at have taget Hamas’ parti ved udarbejdelsen af et forslag til en ugelang våbenhvile mellem Israel og Hamas.
Ifølge israelske medier indeholdt det forslag, som Kerry har forelagt den israelske regering, intet om Israels sikkerhedsbehov eller demilitarisering af Gaza-striben for raketter og svære våben eller om behovet for at ødelægge terrortunneller fra Gaza til inde under israelsk område.

Forslaget omtaler nødvendigheden af at beskytte civilpersoners liv, afslutte fjendtligheder i og fra Gaza-striben og en vedvarede løsning af konflikten.
Israels krav var blot omtalt i generelle vendinger og kom ikke ind på det israelske militærs fortsatte operationer med at uskadeliggøre terrortunnellerne.

En højtstående amerikansk kilde siger, at dette anliggende med forsæt ikke var omtalt i forslaget, men at Kerry i en samtale med statsminister Binyamin Netanyahu havde gjort det klart, at USA ikke ville modsætte sig en fortsat ødelæggelse af tunnellerne under en ugelang våbenhvile.

Den israelske regering siges at være i chok over forslaget, og ministrene stemte enstemmigt for at afvise det. Det vedtoges, at Netanyahu skulle ringe til Kerry og kræve vigtige forbedringer af forslaget.

“Pris for terror”
Israelske avisledere har i weekenden givet udtryk for vrede over det amerikanske forslag og betegnede det som “en pris for terror”, og for at Kerry “helt havde antaget Tyrkiets og Qatars indstilling  på vegne af Hamas.

En israelsk talsmand siger, at Kerrys forslag nu ikke længere er “på bordet”
Klummeskriveren Ari Shavit skriver i dag i “Ha’aretz”, at højtstående israelere betegner Kerrys forslag som “et strategisk terroristangreb”, og at forlaget – forbløffende lig Hamas’ rammeforslag – var “katastrofalt.
Videre skriver Shavit:
– Obama-regeringen viser på ny, at det er fjendernes bedste ven og den største fjende af dets venner. Kerry har presset såvel palæstinensere som israelere til en uønsket optrapning.

I en lederartikel i “Jerusalem Post” i dag hedder det, at Kerrys partiske behandling af våbenhvileforhandlingerne har medført en ny nedtur i forholdet mellem Netanyahu og Obama-
regeringen, men at det ikke behøvede at være sådan. Kerry kunne have draget fordel (af situationen. red.) ved at presse Hamar og forbedre Israels forsvar. Han har givet Tyrkiet og Qatar
overdreven indflydelse i våbenhvileforhandlingerne og har herunder stillet sig på den forkerte side i kampen mod islamisk ekstremisme. Det er ikke for sent, at udenrigsministeren skifter kurs og genoptager USA’s rolle som en fair og ærlig formidler.

“Unøjagtig og fornærmende”
En højtstående amerikansk embedsmand betegner Israels opfattelse af Kerrys forslag som en svigt overfor Israel som “unøjagtig og fornærmende”.
Præsident Barack Obama har i weekenden talt med Netanyahu og krævet en omgående og ubetinget humanitær våbenhvile, som vil føre til en permanent afslutning på fjendtlighederne baseret på våbenhvileaftalen af 2012, opnået ved afslutningen af operation “Pillar of Defense”.

Imens er præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas. taget til Saudi-Arabien for at mødes med kong Abdullah og saudiske ledere, som har givet udtryk for en omfattende støtte til det oprindelige egyptiske våbenhvileforslag.
Abbas prøver at danne en arabisk alliance ved at omgå Hamas, Qatar og Tyrkiet, men inkludere Saudi-Arabien, Egypten og PA.