Den Kristne Ambassade får nyt hus med arena i Jeusalem
Løvhyttefesten står for døren – og den vil i år blive afholdt i et nyt, kæmpestort hjem i Jerusalem – en hypermoderne overdækket arena med plads til 11.600 tilskuere.
I de sidste 33 år har Den internationale Kristne Ambassade i Jerusalem afholdt denne ugelange bibelske fest i Jerusalems kongrescenter, men den flyttes nu til et nyt sted, Pais-arenaen nær Malha-storcentret.
Hvert efterår strømmer tusinder af kristne pilgrimme og turister til Jerusalem fra hele verden for at deltage i denne begivenhed. Der ventes at ville blive en særlig tiltrækning i år i sympati med Israel i en vanskelig stund.
Arenaen, der betegnes som det mest avancerede anlæg af sin art i Mellemøsten, skal være centret for Løvhyttefesten fra 4.-15. oktober. Blandt ugens hovedbegivenheder er besøg i de varme kilder i Sachne, en sejltur på Genezaretsøen, besøg i Yad Vashem Holocaust-mindecentret i Jerusalem og Jerusalem-marchen den 14. oktober, hvor Norge og Brasilien traditionelt har det største antal deltagere.