Missionsbefalingen burde ikke være til at misforstås

Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Sven Ove Gade, kritiserer det kirkelige kleresi, som har ført til afvisningen af Massouds arbejde.

– Her har foretagsomme præster i det ganske land i årevis ført dialoger med imamer ud fra et ønske om at finde frem til en eller anden form for fælles forståelse. Og så bryder denne emsige indvandrerpræst pludselig den evige julefred. Har man hørt mage?

Sådan spørger Ekstra Bladets tidligere chefredaktør i et satirisk indlæg i Kristeligt Dagblad. Og han fortsætter:
’I bureaukratiets altædende navn må denne ulyksalige præst ubetinget kaldes til orden’.

Når mission bliver dialog
Sven Ove Gade begynder sit indlæg med at citere missionsbefalingen: ’Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet i lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer’.
De ord er så enkle og klare, at de ikke burde kunne misforstås, mener Gade. Men det sker alligevel i ’det kirkelige kleresi, der ynder at kalde en spade for en hakke, i deres udgave mission for dialog.’
Ud fra denne indstilling må kleresiet altså afvise indvandrerpræsten, der har opsøgt beboere i flygtningelejre og ligefrem har døbt de muslimer, der ønsker at blive kristne.
– Hvor kleresiet snakker og hygger sig under dialogen med det bløde brød til kaffen, der handler denne præst, som har døbt over 100 muslimer i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Kort sagt: Han missionerer! skriver Gade.

Kultursammenstød er nødvendigt
I et interview i Udfordringen den 19. august 2009 kritiserer Sven Ove Gade folkekirken for at være mere optaget af forskønnelse af kirker og sognegårde end af det opsøgende arbejde blandt muslimer.
Gade erklærer sig åben for brug af forskellige metoder, men han afviser ’den vattede udgave af dialogbegrebet’ som en misforståelse.
– Hvis dialog skal give mening må begge parter være indstillet på at flytte sig. Det vil så sige, at kristne også skal kunne flytte sig. Men der er jeg rimelig fundamentalistisk, fordi sandheden, den er ikke til diskussion, og dér må man holde sig til evangelieteksten.
Jeg mener faktisk, at der er brug for nogle sammenstød. Når den tidligere statsminister sagde, at han ville have religionen ud af det offentlige rum, så mener jeg, at det er noget, man skal gå hårdt imod. Det er uacceptabelt. Der skal mere religion ind i det offentlige rum, fastslog Sven Ove Gade.
Samtidig efterlyste han en mere karsk kristendom, som tør stå ved de mere krævende udsagn:
– Der er en tendens til, hvis evangelieteksten kræver noget, og den ikke er den allermest venlige, at så snakker man udenom, sagde Gade til Udfordringen i 2009.

Systemet på vildspor
Nu gælder Gades kritik den aktuelle sag om Massoud Fouroozandeh, som Fyns biskop Tine Lindhardt ikke kan finde plads til i det kirkelige system.
Måske har biskoppen nogle bureakratiske pointer i sagen, indrømmer Gade. Men hvis disse pointer fører til, at missionsarbejdet bremses, ’så har hun ikke alene smækket døren i for en flittig tjener i Herrens vingård, så er det lykkedes hende at understrege, at også når det gælder mission, er hensynet til regler og systemer i folkekirken vigtigere end den sande virkeligehd.
Hvem bringer hende ud af denne vildfarelse? De andre biskopper? Næppe. Når det virkelig gælder, er også de mest af alt bureakrater, slutter Sven Ove Gade sit indlæg.