Svenstrup-kirke fik nye lokaler
Nordkirken i Svenstrup syd for Aalborg er en udplantning af den reformerte baptistkirke, Kristuskirken i Bjerringbro. De har netop fået nye lokaler.
– Menigheden består af omkring 30 personer ligesom Kristuskirken. De nye lejede lokaler på Nibevej 48 i Aalborg SV er ideelle til menigheden, idet der er plads til 50. Der er også et lille børnerum, fortæller Mikael Thomsen, der er pastor ved Nordkirken.
Kristuskirken i Bjerringbro blev plantet i 2009. I 2012 startede man Nordkirken, der fortsat får støtte fra Kristuskirken.