Ny bog om Dåben i Helligånden

H.K. Neerskovs bog ”Dåben i Helligånden” er netop udkommet på Udfordringens forlag. 68 sider. 75 kr.
H.K. Neerskovs bog ”Dåben i Helligånden” er netop udkommet på Udfordringens forlag. 68 sider. 75 kr.

Det er igen tid at forkynde om den personlige oplevelse af Helligånden, mener Neerskov.

I 1961 skrev Hans Kristian Neerskov bogen ”Liv og Kraft ved Helligånden.” Den fik stor betydning for mange.

Bogen kom i fire oplag, hvilket er ret usædvanligt. Og den kom, netop som den karismatiske fornyelse begyndte at sprede sig fra pinsekirkerne til de andre kirkeretninger.
I 1906 skete der en stor Helligåndsvækkelse i en trækirke i Azusa Street i Californien.
De kristne oplevede her, at Helligåndens nådegaver igen manifesterede sig ligesom i den første kirke, vi læser om i Apostlenes Gerninger. Lignende udgydelser af Helligånden skete samtidig fx i et pigehjem i Indien og i en stor vækkelse i Wales.
I første omgang førte det til en ny kirkeretning, nemlig Pinsevækkelsen.
Men Gud havde åbenbart mere på hjerte end et nyt kirkesamfund, mener Neerskov.
Derfor kom der en fornyet udgydelse af Helligånden i 1960erne og 70erne. Det skete primært i USA, hvor mange mennesker modtog en dåb i Helligånden (som er en åndelig oplevelse, ikke en vanddåb).
Fra USA kom unge mennesker til Danmark med budskabet om, at det var muligt at opleve mere af Guds kraft gennem modtagelse af Helligånden.
Mange danske kristne tog imod, og derved opstod flere karismatiske kirker rundt om i Danmark. Mange etablerede kirker blev fornyet, og en del kristent socialt arbejde opstod. Også Udfordringen og Kristeligt Folkeparti opstod midt i denne strøm af fornyelse.

Hans Kristian Neerskov mener, der er brug for at forkynde budskabet om Helligånden igen. Det er 40 år siden, det satte nyt liv i menighederne.
Hans Kristian Neerskov mener, der er brug for at forkynde budskabet om Helligånden igen. Det er 40 år siden, det satte nyt liv i menighederne.

– Men nu er der gået 40 år, og selv menigheder, som kalder sig karismatiske, taler sjældent om Helligånden, konstaterer Neerskov. Han har derfor sammenfattet budskabet i en lille bog på 68 sider, som Udfordringens forlag netop har udgivet.
– Bibelen siger, at ”troen kommer af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” (Rom.10:17)
Det er mit håb, at mange vil modtage en dåb i Helligånden gennem denne lille bog, siger Neerskov, som nu er pensionist. Han skrev også ”Hvor Øst og Vest mødes”, som kom i 10 mio. eksempl. på mange sprog.

H.K. Neerskovs bog ”Dåben i Helligånden”
er netop udkommet på Udfordringens forlag.
68 sider. 75 kr.