Høring på Christiansborg om forfulgte kristne

På høringen i Udenrigsudvalget den 12. nov. talte flere oplægsholdere om forfølgelse og diskrimination på grund af religion – og om retten til asyl. 

Omkring 100 politikere og repræsentanter for kristne organisationer deltog i høringen om forfulgte kristne på Christiansborg den 12. november.

Per Stig Møller (K) og Esben Lunde Larsen (V) havde indkaldt til høringen, hvor flere eksperter holdt oplæg og besvarede spørgsmål fra salen.
Der foregår forfølgelse eller diskrimination af især kristne i stadig flere lande verden over.
Også i Danmark chikaneres kristne. Det sker på flygtningecentrene, især hvor muslimske asylansøgere er i overtal. Det var den alvorlige baggrund for høringen i landstingssalen.

Hvem er krænkeren?

Jonas Christoffersen, Direktør i Institut for Menneskerettigheder, talte om retten til religionsfrihed.
– Flere er på flugt i dag end nogensinde før. Man må skelne mellem statslige og ikke-statslige krænkelser. Men forskningcenteret Pew oplyser, at begge typer forfølgelser er stigende og nu foregår i hele 30 procent af alle lande. Og 75 procent af de forfulgte er kristne.
I 46 lande, fx Saudi-Arabien, forbydes visse religioner. Her foregår vold mod religiøse minoriteter, og deres gudshuse og ejendele ødelægges.
I andre lande foregår intimidering og diskrimination med forbud mod konvertering fra en religion til en anden. Det kan fx medføre inddragelse af ID-kort.
I 151 lande foregår ’ikke-statslig intimidering’, hvor religiøse mindretal udsættes for grov vold og mord uden at staten beskytter sine borgere. Det sker i Syrien, Irak og Pakistan, hvor både kristne og muslimer andgribes. Det samme gælder Nigeria, hvor terrorgruppen Boko Haram har frit spil i flere områder, forklarede Jonas Christoffersen.

Hvem har ret til asyl?

Lisbeth Christoffersen, professor på Institut for Samfund og Globalisering, talte om retten til at skifte religion. Ikke alle er enige om, at denne ret skal sikres. Det gælder i muslimske lande, men selv i europæiske lande kan det være et problem. Men en forfulgt kristen, muslim, jøde eller hindu, som sætter sin fod på dansk jord har krav på asyl i Danmark.
Det er et af hovedtemaerne i høringen, fastslog Lisbeth Christoffersen. Samtidig understregede hun, at religionskritik ikke er forfølgelse.

Det helt store problem i Mellemøsten er ISIS, som både forfølger de kristne og alle andre, som ikke er med dem.
Men kristne er også kommet i klemme som scapegoats mellem sunni- og shiamuslimer i Syrien. Er der så tale om religiøs forfølgelse eller en politisk udvikling, som har været svær at forudse?
Også de koptiske kristne i Egypten er trængt. Men de fastholder, at de er borgere i landet. Og stærke stater kan opretholde lighed alene på basis af statsborgerskab.
– Lyt til, hvad de kristne selv siger om deres situation. Fx kan spørgsmålet om Israel og Palæstina tænkes at skævvride debatten om Mellemøsten, forklarede Lisbeth Christoffersen.

Kristne asylsøgere

Der var spørgsmål fra salen om forfølgelse af kristne i danske asylcentre. Her oplever en ud af tre kristne at blive chikaneret.
Normalt spiller religion ikke en rolle i behandlingen af asylansøgninger. Men hvordan er det med asylsøgere, som skifter religion i ansøgningsperioden? spurgte en af deltagerne.
– Det afgørende er det tidspunkt, hvor man tager folk og flytter dem tilbage til det sted, de kommer fra. Hvis man har en reel tro på, at den, man eksporterer, har en bestemt tro, vil Flygtningenævnet tage det til efterretning, lød svaret fra Jonas Christoffersen.

Hvordan hjælpe forfulgte?

Danmissions generalsekretær Mogens Kjær sagde i sit oplæg, at hjælp fra Vesten til forfulgte kristne i Mellemøsten kan gøre mere skade end gavn. Det bedste er, hvis de får hjælp af moderate muslimer, sagde Kjær med henvisning til oplysninger fra kristne i Egypten.
Der var dog ikke større tilslutning til denne opfattelse.
– Der findes ikke moderate muslimer, sagde en irakisk-født nydansker. De kristne må hjælpes til at blive, hvor de er.
Forfatteren Klaus Wiwel mente, at Vesten må blive bedre til at sige fra:
– Vi må være lige så fordømmende i vores retorik overfor det, der sker i de muslimske lande som i alle andre sammenhænge. Mange gejstlige er bange for, at vi taler for højt om disse ting i Vesten. Men vores tavshed har i hvert fald ikke virket!
Klaus Wivel pegede på, at kristne organisationer har kontakt til de undertrykte i Mellemøsten og hjælper dem. Det samme kunne der være behov for i Danmark i forbindelse med chikane mod kristne i danske asylcentre.

Kristendom før islam

Et af problemerne er ifølge Wivel, at man i lande som Egypten og Irak fortrænger kristendommens historie. Mellemøsten er kristendommens vugge, men der er skoler, hvor perioden mellem det gamle Egypten, som sluttede omkring år 0, og islams opståen i 600-tallet simpelthen ikke omtales:
– De ved ikke, at de kristne var der længe før muslimerne. Der er en meget udbredt fordom om, at de kristne kommer fra Vesten, at det er nogle, vi har sendt derned for at missionere. Det er med til at gøre de kristnes situation farlig, forklarede Klaus Wiwel.
Høringen havde fokus på forfølgelse af alle religiøse grupper. Men som det blev fastslået flere gange undervejs, er kristne både den mest – og ofte også den værst forfulgte religiøse gruppe i verden.

FN’s menneskerettighedsartikel 18:
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Se også Iben Thranholms klumme om høringen og Vestens forhold til kristne – samt Richard Oestermanns artikel om de indere, som ikke må konvertere til jødedommen, mens de er i Indien.