En af de vigtigste begivenheder
Juleevangeliet fortælles til børn i denne hyggelige bog med flotte illustrationer.
En ugle stod i nærheden af to konger den vinteraften. Kun en af dem udstrålede ægte storhed.
Ugleevangeliet, der er både skrevet og illustreret af Esben Hanefelt Kristensen, er et unikt og spændende juleeventyr, som forældre kan læse for yngre børn, og som ældre børn (også) selv kan læse.
Hanefelt Kristensen giver en levende beskrivelse af Jesu fødsel, illustreret med flotte billeder. Historien fortæller om, hvordan Kejser Augustus troede, at han var den vigtigste person i kongeriget, men hans rige og alt, hvad han ejede, var slet ikke det største i livet. Mens en ugle, som sad på en bjælke i en stald, blev vidne til en af de vigtigste begivenheder i verdenshistorien.
Godkendt af 6-årig
Min 6-årige søn syntes godt om den måde, historien bliver fortalt på gennem uglens perspektiv. Han var også fascineret af bogens farverige billeder.
Selvom navnet Jesus ikke bliver nævnt i bogen, fandt min søn straks ud af, at babyen var Jesus, da Marias og Josefs navne blev nævnt. For børn, som ikke har hørt juleevangeliet før, er det en god måde at introducere det på.
Børnene vil elske at følge med i Ugleevangeliet. Det er en god måde at fortælle om Jesu fødsel, en rigtig hyggelig julefortælling, som jeg varmt kan anbefale.