Grib i egen barm over terrorismen
Alle danskere er naturligvis chokeret over, at en terrorist dræbte to mennesker, sårede flere og selv blev skudt af politiet i weekenden i København.
Terrorismen er kommet til Danmark. Og gerningsmanden var endda født og opvokset i Danmark… Dét, der udløste terroraktionen, var som bekendt et debatmøde med den svenske ”kunstner” Lars Vilks, som har specialiseret sig i at male blasfemiske malerier. Ligesom en anden svensk kunstner, Dan Park, for nylig udstillede provokerende billeder på Christiansborg, og har provokeret med at udstille en kollage, hvor tre navngivne svenske sorte blev hængt. Kristendemokraternes formand har tidligere anmeldt en politiker fra Dansk Folkeparti for at udstille dette på Christiansborg.
De fleste politikere har ellers travlt med at støtte Charlie Hebdo og den svenske kunstner i deres meget grove provokationer af muslimerne. Og naturligvis skal islamister ikke begrænse vores ytringsfrihed med terror. Men måske skulle vi i Vesten også overveje, om det er rimeligt at forhåne det, der er helligt for andre. Muhammed var ikke nogen hellig mand set ud fra et kristent synspunkt. Han var en falsk profet, og vi har også i Udfordringen givet plads til seriøse artikler, der beskriver Muhammeds og muslimernes ugerninger.
Vi afslører fakta. Men vi går ikke ind for at håne andre. Der er også forskel på at bringe de forholdsvis uskyldige humoristiske tegninger, som Jyllands Posten i sin tid bragte, og så at håne muslimerne på det groveste ved at vise deres ”hellige” profet i forbindelse med sodomi og andre dybt sårende situationer. Det har kun til formål at provokere. Skal demokratiet understøtte, at man ophidser til vold? Hvad med at vise anstændighed og tage hensyn?
Bagsiden af det vestlige ”frisind” er, at tusinder dræbes på den mest gruopvækkende måde af islamister i Mellemøsten og Afrika. Når ekstremistiske bevægelser som IS og Boko Haram får en vis opbakning blandt muslimer, så er det bl.a. fordi vestlige politikere opfører sig så arrogant og nedladende overfor religiøse følelser. Vores politikere burde være mere optaget af at hjælpe de forfulgte kristne og jøder end at skabe mere vrede og uforsonlighed.
