Mysteriebog for 12-14 årige drenge

Arne, Reidar og Esben er tre 15 årige drenge, der er uadskillelige. De bruger mest muligt af deres fritid sammen. Arne og Reidar er tvillinger uden særlig interesse for sport. Esben er et stortalent i hurtigløb på skøjter og står over for det helt store gennembrud ved kredsmesterskaberne, men kollapser og dør kort efter på hospitalet.
Arne og Reidar har mistanke om, at Esbens far, der er direktør på en kemikaliefabrik, er involveret i noget med doping og bruger Esben som forsøgskanin. Bogen er bygget op omkring Esben, mysteriet omkring hans død og jagten på dopingsynderne.
Men undervejs bliver deres nye lærer et vigtigt omdrej-ningspunkt. Læreren er blevet en kristen nogle få år tidligere, da han oplever Guds hjælp og indgriben i en vanskelig situation, da han kollapser i forbindelse med bjergbestigning. Lærerens omvendelse og lyse kristen-tro får stor indflydelse på drengene og bogens forløb.
Bogen har elementær spænding og i øvrigt mange af de ingredienser, man finder i enhver trivi og kan godt gå for at være en nutidig „Jan-bog“, og til dem er der også læsere, selv om jeg synes, det er synd at spise børn og unge af med så ringe litteratur. Desværre har bogen også flere stavefejl og logiske fejl. Hvorfor kalder man f. eks. føreren af en sporvogn for togfører?
Bogen er hurtigt læst og hurtigt glemt. Dens styrke er, at kristentroen og kristenlivet er en integreret del af handlingen – og det er da ikke så ringe.

Jan Pedersen:
Mysteriet Esben
124 sider • 118 kr
LogosMedia