Kristne friskolers værdier er pressede

Godt nytår – til et 2016, hvor de kristne værdier for alvor kommer under pres! skriver Hans Jørgen Hansen fra de kristne friskoler.

Af Hans Jørgen Hansen
Foreningen af Kristne Friskoler

Hvis overskrifter og temavalg i Kristeligt Dagblad lørdag d. 2. januar bliver dagsordensættende for 2016, så bliver det et år, hvor de kristne grundværdier for alvor kommer i søgelyset.

Tre eksempler fra KD d. 2. januar 2016:

”Flere trossamfund er i konflikt med staten om ligestilling”
Forsidehistorie om hvordan trossamfund bliver frataget retten til at foretage vielser, begravelser og muligheden for statsstøtte, fordi de p.g.a. principielle teologiske holdninger om, at kvinder ikke kan sidde i deres bestyrelser, ikke lever op til de krav, som et statsligt udvalg under kirkeministeriet mener, de bør i henhold til ligestillingsloven.

”Religiøse ses som dumme i Svensk undervisning”
Artikel side 4 om hvordan religion på svenske gymnasier fremstilles som et uddateret fortidslevn, der appellerer til uoplyste mennesker.

”Mainstreamkulturen udøver social kontrol. Der er behov for at værne om åndsfriheden”
Jens Ole Christensen skriver i sin klumme ”kirkeligt set” om åndsfriheden i konkurrencestaten med udgangspunkt i pressehetzen mod forskningsminister Esben Lunde Larsen.
Esben Lunde Larsen blev ifølge Jens Ole Christensen ramt af ”en mediekampagne, der havde en underforstået antagelse om, at der må være noget suspekt ved en mand, som er blevet set i byen i selskab med folk fra den såkaldte kirkelige højrefløj.”
Klummens budskab er, at når mainstreamkulturen skal udøve social kontrol med afvigere, så er den slags mediekampagner et af de stærkeste våben.
Jens Ole opfordrer mainstreamsamfundet til at blive mere opmærksom på egne undertrykkende mekanismer. Men samtidig opfordrer han ”afvigere” og minoriteter, som på denne måde bliver udstillet, til en ”munter åbenhed om, hvilke kirkelige miljøer man færdes i, og hvilke afvigende synspunkter man har”.

Krig mod religionen

De tre artikler er hver for sig udtryk for den samme tendens: At der er sat en dagsorden, hvor den moderne velfærdsstat, konkurrencestaten, den sekulær-liberale stat eller hvad man nu ynder at kalde den, tilsyneladende har besluttet sig for at erklære krig mod alle religiøse udtryksformer.
Jeg har i juleferien læst nogle af artiklerne i et jubilæumsskrift for Danielsens skoler (75 år), som udgør en grundstamme i de kristne friskoler i Norge.

Marx – Darwin – Freud

I en af artiklerne citerer Jon Kvalbein den norske forfatter og politiker Torolf Elster, der i bogen ”Hverdag i gate og grend” formulerer visionen for det ideelle social-liberale samfund:
”Når mennesket bliver befridd fra matriell nød, religiøs formørkelse og sosial ufrihet, vil det erfare en uanet kulturell blomstring”.
Jon Kvalbein gennemgår kort historien frem mod denne tese og fremhæver med forfatteren Sigurd Hoels ord, at fremover vil ”navnene Marx, Darwin og Freud stadig oftere blive nævnt sammen, en slags treenighed, som betegner afslutningen af kristendommens epoke.”

Kulturliberalismens frugt

Det vi ser i dag, er et sekulært-liberalt menneskesyn, baseret på disse tre tænkeres opgør med de store fortællinger. Dette livssyn har banet vej for en kulturradikal bølge, som fik sin storhedstid med ungdomsoprøret i 68 og de kommende årtier.
Vi høster i dag kulturliberalismens frugter, skriver Jon Kvalbein.
Ægteskabet er i krise, alkohol og narkotika er flugtmidler fra en virkelighed, der opleves uden mening. Aldrig har vi set så meget rodløs ungdom med psykiske problemer – i en velfærdsstat, som strutter af penge og underholdningstilbud. De unges overflod af materiel velstand og ”frihed” fra værdier, autoriteter og ansvar har efterladt dem i et tomrum uden noget at tro på og leve for.

Den kristne frihed

I modsætning til dette står det frihedsbegreb, der defineres ud fra det kristne menneskesyn.
Her er udgangspunktet, at vi er skabt, faldet og kaldet til frelse og evigt liv. Det enkelte menneskes liv er villet af Gud, og det er Guds ord, der giver mening og retning. Derfor er frihed for et menneske at befinde sig i Guds hånd og hans plan med sit liv.

Derfor friskoler

Derfor driver vi også kristne friskoler i 2016!
Fordi børn og unge skal opleve den frihed, der er bundet til noget større end dem selv og deres materielle velfærd.
Fordi forældrene fortsat har et ansvar og en pligt til både at være tro mod hinanden og udøve den forældreret, som Gud har givet dem.
Fordi vi fortsat lever i et land, hvor der står i grundlovens §76:
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Får vi lov?

Men spørgsmålet er, om mainstreamkulturen vil lade os gøre det?
Skal sekulære, social-liberale politikere have held til at befri Danmark for den ”religiøse formørkelse”?
Skal pressen – den 4. statsmagt – have lov til at drive heksejagt og lave social kontrol på minoriteter og religiøse ”afvigere”, eller vil politikerne – den 1. statsmagt – gribe ind og beskytte sine mindretal, som man gør i et sandt og levende demokrati?

Vi vil i de kristne friskoler forsøge at have en ”munter åbenhed” om vores holdninger, men samtidig kræve vores ret til at være her og fortælle børnene, hvad sand frihed er i 2016.