Ægteskabskonference i Aalborg

Ægteskabskonferencen den 16. april sætter fokus på strategien ”Gud tilbage til familien”.
Ægteskabskonferencen den 16. april sætter fokus på strategien ”Gud tilbage til familien”.

Flere lokale kirker og organisationer i Aalborg arrangerer fælles konference den 16. april.

En hel dags konference for ægtepar med talere fra ind- og udland venter til april i Aalborg Menighedscenter.

– Programmet vil være pakket med lovsang, undervisning, lækker mad, tid til fællesskab og små overraskelser, lover arrangørerne af ægteskabskonferencen.
Flere lokale kirker og organisationer i Aalborg står bag konferencen.
To af underviserne er et dansk par, Max og Tina.
– Efter 7 års ægteskab og med tre børn i huset, hang Max og Tinas forhold i en tynd tråd. Udmattelse, skænderier og afmagt blev dagligdag. Udadtil var de ”den perfekte unge familie på første række i kirken”. Som en sidste udvej tog de på ægteskabskurset ”Ægtepar for Livet”. Det blev et totalt vendepunkt. Siden da har de i nu 18 år undervist par i ind- og udland, og trænet andre til at gøre det samme. De er brugt som undervisere i kirker, på lejre og konferencer og derudover ledere af 2=1 i Danmark.

Enkel strategi

Strategien er enkel: Gud tilbage til familien, så familien kan blive et fyrtårn for andre. Gud kan og vil genoprette ægteskaber.
Det engelske par Rowland og Folake underviser også på konferencen.
De er pastorer for Word of Life Chrisitan Fellowship, en menighed hørende hjemme under Kensington Temple Network i London. De er også ledere af 2=1i East London og er bestyrelsesmedlemmer i 2=1 UK. De har undervist på før-ægteskabskurser, ægteskabskurser og på diverse konferencer og desuden være rådgivere over de sidste 15 år. Rowland og Folake har været gift i 26 år og har tre børn.
Det tredje ægtepar, der underviser på konferencen, er Roy og Elaine. De er kendt af mange danskere allerede på grund af deres mange besøg i Danmark over de sidste 12 år. De blev gift i 1989 og har tre voksne børn. De er oprindeligt fra Nordirland, men er nu bosat i Ungarn og rejser over hele Europa.
Roy og Elaine underviser med gennemsigtige liv og humor.
– Men tag ikke fejl: der bliver delt livgivende principper lige ud af posen, lover arrangørerne.
Hele konferencen vil foregå på engelsk, og alt bliver tolket til dansk.
Konferencen foregår fra 9.30 til 18 og foregår i Aalborg Menighedscenters lokaler på Gasværksvej i Aalborg.

Arrangører af ægteskabskonferencen
Aalborg Menigheds Center
Apostolsk Kirke
Apostolic International
Fellowship
Bethel kirken
2=1 Danmark
Koinonia Fellowship Aalborg
Frikirken International
Church
Den Kreative Skole