Birthe og Finn fandt hinanden i en moden alder
Man kan godt blive forelsket og lykkelig gift, selv om man er ude ovet sin første ungdom. Det er Birthe og Finn et godt eksempel påBirthe Boelsmand og Finn Lykke Nielsen Boelsmand mødte hinanden, da de begge var tæt på 40. De lærte hinanden at kende til nogle arrangementer på Sjælland for singler i Foreningen Frie Fugle.
– Jeg var ganske vist enlig, men det var ikke, fordi jeg var ensom, husker Birthe. Hun var flyttet til København fra Djursland efter en periode i Århus. Som en god KFUKer havde hun gået på Haslev udvidede Højskole, og hun arbejdede i København først på KFUM og KFUKs Landskontor i Valby, senere på Dansk Europamissions kontor i Bagsværd.
– Jeg havde fra min Århustid mange venner med relation til Trøjborg KFUM og KFUK, og senere fik jeg nye venner i KFUM og KFUK-koret Mosaik samt KFUM og KFUK-foreningerne i St. Kannikestræde, i Sundbyerne og i Fredens og Nazareth Sogn, så det var ikke ensomheden, der trykkede mig, siger Birthe.
– Jeg havde stadig håbet om at finde en mand. Pludselig mødte jeg Finn, og vi snakkede så godt sammen. Han har også en god humor. Så vi blev kærester i 1999 og gift i 2000, fortæller Birthe, som også var med i lovsangsgruppen i Kingos Kirke og sad i menighedsrådet her i to perioder (suppleant og senere medlem), mens de boede i København.
opdager Gud
Finn havde ikke som Birthe baggrund i et kirkeligt miljø, selv om hans mor havde rødder i folkekirkeligt regi i Vendsyssel. Finn voksede op på Als og var allerede i skolen meget interesseret i kemi og atomfysik. Han flyttede til København for at læse til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet.
– I 1979 boede jeg på Bergsøe Kollegiet. Jeg blev en dag vækket i dobbelt forstand, da nogle unge fra Naviga-tørerne bankede på min kollegiedør for at tale med mig om Gud. Det var meget interessant.
Jeg diskuterede med dem om Bibelens sandhed og naturvidenskabens sandhed, men for mig var det et problem at få dem til at passe rimeligt overens. Jeg kendte til naturvidenskabens basis fra mit studium, og så var der nogle ting i Bibelen, som var svære at forene dermed.
Men i 1981 blev jeg overbevist. Jeg studerede nogle bøger om emnet, som hjalp mig. Det var bl.a. Odd Sæbö: Udviklingslæren videnskab eller tro? og H. Enoch: Udvikling eller skabelse, hvor jeg kunne se, at naturvidenskaben ikke nødvendigvis modbeviser Bibelen.
– Troen kan godt forenes med videnskaben?
– Ja, bestemt, men i nogle tilfælde har min tro ført til omfortolkninger og en anden forståelse af grundlaget for Jordens historie og evolutionsteorierne.
Jeg opdagede f.eks. i forbindelse med mit speciale, at de kurver, som dateringsmetoderne bygger på, kan omtolkes. Samtidig er der også i den naturvidenskabelige litteratur nævnt mange spørgsmål, og flere kan stilles, som udfordrer den gængse tolkning af dateringer.
– til Fjerritslev!
Efter at Finn og Birthe var blevet gift, flyttede de sammen i hendes lejlighed i Den Sorte Firkant på Nørrebro, hvor de var medlemmer af KFUM og KFUK i Fredens og Nazareth Sogn. Dette medlemskab har de beholdt, selv om de i efteråret flyttede til den modsatte ende af landet til Fjerritslev, hvor de endnu ikke kender det kirkelige landskab fuldt ud.
– Finn havde arbejdet inden for IT-branchen, men det ene firma efter det andet gik konkurs eller havde dårlig økonomi, så han var nødt til at finde en ny arbejdsgren. Han blev vikar på et gymnasium i Høng og kunne godt lide at undervise. Da han fik et job som fysik- og naturfagslærer på gymnasiet i Fjerritslev, flyttede vi herop.
– Jeg er selv korrespondent i engelsk og tysk, men jeg har ikke noget imod at skifte job og evt. arbejde i en børnehave eller finde andet arbejde med mennesker, siger Birthe.
Hun skal lige have fundet sine ben igen. Inden for de sidste par år er hendes forældre, som hun var tæt knyttet til, begge døde forholdsvis pludseligt. Og sidste år døde Finns søster meget pludseligt kun 37 år gammel.
– Det har sat livet i perspektiv. Det gælder om at leve livet, mens vi har det og sætte pris på de gode ting, vi har, siger hun og glæder sig over, at Finn har et lyst sind.
– Jamen, det fik jeg, efter at jeg mødte dig, svarer han og bekræfter, at ægteskabet har været en gevinst for begge parter.
Birthe kan godt lide at skrive gode, lange breve til en stor venskabskreds. Et par gange har hun også skrevet en novelle. Hun kan lide at synge både salmer, sange, spirituals og a cappella så hun har meldt sig ind i Fjerritslev Bykor. Og da Finn også spiller klaver, kan de godt lide at synge og spille sammen.
Nej, livet behøver ikke være slut med de fyrre. Det er nu, det er begyndt at blomstre for Birthe og Finn.
