25 år med hjælp til nødlidende Mission Øst holder årsmøde i Sæby.
Årsmødet er startskud til Mission Østs 25. jubilæumsår, og Kim Hartzner vil bl.a. vise en billedkavalkade fra 25 års nødhjælpsindsats.
På årsmødet kan deltagerne følge generalsekretær Kim Hartzner ind i det lukkede Nordkorea, og hjælpeorganisationens indsats efter jordskælvene i Nepal for et år siden.
– Jeg glæder mig meget til at fortælle alle givere, samarbejdspartnere og andre interesserede, hvordan pengene fra gavmilde danskere giver konkret hjælp til de mest udsatte overlevende fra krig og katastrofer i vor tid, siger generalsekretær Kim Hartzner.
Årsmødet finder sted i Sæby i Nordjylland den 17. april.
Mødet begynder med en gudstjeneste. Derefter er Mission Øst vært ved en frokost, inden der tages hul på årsmødets program.