Ni iranere døbt i Brovst
Det blev lidt for trangt med 80 asylansøgere i hjemmet i Brovst. Så værtsparret købte en kirke…
Søndag den 14. august var der festgudstjeneste i ”Fristedet” i Brovst. Ni asylansøgere fra Iran blev døbt. De bekendte alle deres tro på Jesus Kristus og blev derefter døbt i vand.
Frelsen kan ikke købes
Gudstjenesten var den sidste i en række med prædikanten Johny Noer. Han talte om retfærdighed ved tro. Frelsen kan ikke købes med penge eller gode gerninger eller ved overholdelse af en masse regler. Jødedommen og islam har en masse lovregler, der skal overholdes. Men det kan ingen mennesker gøre, og derfor betalte Jesus Kristus prisen på korset, for alle vore synder.
Hvis vi i tro vil tage imod denne gave, så kan vi blive Guds børn. Johny Noer pointerede også, at troen på Jesus indebærer, at vi ikke blot tror, at Jesus er et godt menneske eller en profet. Nej vi må bekende som hofmanden i Bibelen: ”Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn”.
Alt blev oversat til farsi, så de mange iranere også kunne følge med.
Johny Noer fortalte også om en iraner, der flygtede fra Iran. Han skulle over et stort bjerg og blev så udmattet at han faldt om. I sin desperation råbte han om hjælp. Han råbte til Budda, men intet skete. Han råbte til Allah, men intet svar. Men så råbte han om hjælp hos Jesus Kristus, og straks blev han ramt af en stor kraft og fik kræfter igen.
Iran er omtalt i Bibelen
Inden dåbshandlingen var der et lille indlæg fra en kristen iraner. Han fortalte, at Iran / Persien er nævnt flere gange i Bibelen. Og han gjorde opmærksom på, at det var ”vise mænd fra Østerland” (Iran), som i forbindelse med Jesu fødsel kom for at tilbede Jesus og give gaver.
Han læste fra Esajas 45 om perserkongen Kyros. Her profeterer Esajas om Iran og ”bortgemte rigdomme”. Der er rigtig mange iranere, som i denne tid bliver kristne og som kan blive en ”rigdom” for mennesker i mange lande.
Det var en stor glæde at høre iranernes ”trosbekendelse” før dåben. Selve dåben blev foretaget af Kjeld Sommer og en kristen iraner, som gik ned i dåbsbassinet sammen med dem, der ville døbes. Og efter dåben var der en kuvert med en personlig hilsen og bibelvers til de nydøbte.
Ca. 80 deltog i denne gudstjeneste, og efterfølgende var der samvær omkring middagsmaden. Der var danskere, afrikanere og mange iranere.
Chikane af kristne asylansøgere
Iranerne havde udtrykkeligt ønsket, at navne og billeder ikke blev offentliggjort fra dåben, da det kan medføre forfølgelse.
– Jeg hørte fra en kristen asylansøger, at hver gang han skulle gøre rent på asylcentret, så havde muslimerne smurt gang og toiletter ind i afføring. Det påtalte jeg over for asylcentrets ledelse og så blev det stoppet, fortæller Kjeld Sommer.
50 – 80 asylansøgere i privat hjem
Ægteparret Anni og Kjeld Sommer er frivillige medarbejdere på Asylcentret i Tranum, 13 kilometer fra Brovst i Nordjylland. Og de har også i en periode holdt møder på asylcentret, hvor der blev forkyndt om den kristne tro. Men det blev hurtigt stoppet, da asylcentret ønsker at være religionsneutralt.
Anni og Kjeld inviterede så asylansøgerne til møder i deres hjem. Det fortsatte i 2 år.
– Nogle gange var der 50-80 asylansøgere i vor stue og værelser, ja overalt. Det var et stort arbejde at flytte rundt på møbler. Og vi begyndte at se efter større lokaler, fortæller Anni.
Køber bygning af Missionsforbundet
For 3 år siden købte Anni og Kjeld så, i fællesskab med andre, Missionsforbundets kirkebygning i Brovst. Bygningen er nu rammen for en frikirke, de kalder ”Fristedet”. Alle møbler, billeder, sangbøger m.v. blev overtaget og bruges stadigvæk. Der er god plads til mødelokale, cafe, køkken, kontor m.v.
– Vi har et kald fra Gud til at virke blandt asylansøgere. Selvom vi ikke kan tale arabisk eller farsi, så går det alligevel. Dog kan vi lidt engelsk. Vi er heller ikke så gode til det med en PC. Men Gud sender hjælpere. Gud kan bruge alle, som vil. Gud udruster dem, han kalder, siger Anni.
”Fristedet” i Brovst er ikke tilknyttet et bestemt kirkesamfund.
– Vi ønsker at være tilknyttet alt Guds folk. Jesus siger, at vi skal bede høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Der er brug for alle, slutter Kjeld Sommer.