Fyret for at tale med patienter om tro
Den britiske sygeplejerske Sarah Kuteh er netop blevet fyret fra sit job på Darant Valley Hospital i Kent, fordi hun tilbød at bede for patienter, inden de skulle opereres. Hun er nu beskyldt for at føre “uønskede samtaler” med patienter og for at tilsidesætte kravet om, at personalet ikke må tale med patienter om tro.
Selv forklarer Sarah Kuteh, at samtalerne opstod i forbindelse med, at patienterne skal udfylde et spørgeskema inden operationen, hvor de skal anføre deres religion. Hvis patienterne ikke havde nogen tro, indrømmer Sarah Kuteh, at hun kunne finde på at spørge om, hvorfor de ikke havde det og tale om sin egen tro på Jesus.
Sagen blev taget meget alvorligt fra ledelsen side. Da Sarah Kuteh først blev suspenderet, blev hun eskorteret ud af hospitalet. Hun kaldet det selv for en reaktion, der var helt ude af proportion. “Det var pinligt for mig og smertefuldt, efter alt hvad jeg havde gjort i mine 15 år som sygeplejerske”, udtaler Sarah til den engelske avis The Telegraph.
For et par dage siden så jeg Sarah Kuteh på engelsk morgen tv, hvor to tydeligvis ikke-troende værter skulle interviewe hende om fyringen. De gik direkte i struben på hende og stillede spørgsmål på patienternes vegne: Hvad rager min tro eller mangel på tro dig?
Sarah Kutah svarede, at det var svært at pleje og behandle en person ordentligt, hvis man kun ser på deres fysiske tilstand og ikke også deres åndelige. Hun havde talt om Jesus for at hjælpe patienten. Værterne derimod mente, at patienter før en operation var i deres mest sårbare situation og derfor ikke bestemt ikke skulle prædikes for. Og til slut blev Sarah Kuteh tvunget til at svare på, om hun kunne finde på at tale om Jesus igen, hvis hun var i samme situation med en patient. Det var det rene Colosseum. Tilbed kejseren eller dø.
I mine øre lød det helt absurd, at vi er kommet dertil, at det er fyringsgrund, hvis man drager omsorg for et menneske ved at fortælle om evangeliet. Og endnu mere absurd er Sarah Kutah bliver fyret bare et par dage efter, at premierminister Teresa May i parlamentet udtalte, at kristne ikke skal være bange for at tale om deres tro på arbejdspladsen.