Én tro – to kulturer!

Vi besøgte de lokale og fik serveret ris med bønner og ugali, fortæller Christina og Kristine (henholdsvis nr. to og tre fra venstre).

Der var tid til at lede efter løver – men ellers handlede det om at møde lokale kristne, da 19 elever fra Løgumkloster Efterskole besøgte Tanzania.

Af Christina Schmidt Bernhard og Kristine Roager, LME

Fokuskristendomslinjen fra Løgumkloster Efterskole har været i Tanzania for at få et indblik i mission og kristendommen i en anden kultur. Vi boede på Kiabakari bibelskole i det nordlige Tanzania, tæt ved Victoriasøen.

Løven sprang op og satte i løb. Vi stod alle med blikket stift rettet mod løven, da den begyndte sin jagt på gnuerne. Solen skinnede kraftigt fra en skyfri himmel, for det var midt på dagen. Man kunne se varmen stige op fra jorden ud over savannen.

Uheldigvis for løven, var der ikke middagsmad lige på det tidspunkt. Det var blot en af vores mange formidable oplevelser fra safarituren. Safarituren var en af de turistvenlige aktiviteter. Men vi var også taget derned med det formål at se kirken indefra som kirkens gæster.

Mødtes under et træ

I skyggen under det store træ sad hele menigheden og lyttede til det, evangelisten forkyndte. Sådan lød historierne om, hvordan gudstjenesterne for blot få måneder siden havde foregået i flere år. Nu sad vi i en nyopført bygning med bliktag, bænke og endda et lille alterbord, og menigheden var vokset fra en lille forsamling til næsten hundrede fremmødte.

Én gruppe elever fik denne dag et andet indblik i de tanzanianske gudstjenester. Til den gudstjeneste var der ca. 6 voksne og 10 børn i en lille bygning blandt lerhytter. Nogle andre sad i en bygning med rå vægge og uden tag.

Vi så, hvordan menighederne er bygget op, og hvordan de kristne har det, når de er sammen om deres tro. Nogle har altid været kristne, mange er for nylig omvendt fra en hedensk baggrund.

Veronika var hedning

Vi sad alle og lyttede intenst. Veronika sad i midten og fortalte sit vidnesbyrd om, hvordan hun gik fra hedenskab til at være kristen.
I middagsheden hang vi alle lidt med hovederne, men ørerne var uden tvivl på stilke. Spørgsmålene kom væltende. Der blev blandt andet spurgt ind til landsbyens tilbedelse af slanger, og hvordan det var at blive udstødt fra alle ens relationer.

Blev kristen og udstødt

I skyggen fra pavillonen svarede hun udførligt på alle vores spørgsmål. Med fyldte hoveder forlod vi stedet med noget nyt at tænke over. Vi fandt ud af, hvor stor forskellen på den danske og den tanzanianske kultur er. Specielt det at blive udstødt, når man vælger at følge Jesus, og man er født ind i en hedensk familie, hang nogle tungt om hjertet. Det var et indblik i den tanzanianske religiøse kultur.

Vi var 19 elever og tre lærere i Tanzania i 12 dage for at opleve kirke og mission der, fortæller Lars Birkmose, der er lærer på
Løgumkloster Efterskole. Han sidder i forreste række som den første fra venstre.
Gæstfrihed blandt fattige

Noget andet er hverdagslivet hos de lokale. Vi blev vist rundt på deres lille grund. To små lerhuse og et køkken var alt, der befandt sig der. Alle vegne rendte børn rundt. Alle kom og hilste på os, og det var tydeligt at se glæden i deres ansigter.

Vi sad på ukomfortable træstole rundt om det lave bord med ryggene vendt mod bananplantagen. Straks blev ris med bønner og ugali serveret. Fordi vi er hvide, fik vi kun en lille portion, dog kunne ingen af os spise op. Vi spurgte ind til det normale liv som tanzanianer, mens vi spiste, og der blev svaret udtrykkeligt.

I takt med at vores indblik i missionærernes arbejde og mødet med tanzanianerne er vokset, har mange af os nu interesse i at vende tilbage til Tanzania som volontører eller måske endda senere som missionærer.