Sølvbryllup på SommerOase
Præsteparret i den nye valgmenighed i Herning, Irene og Arne Lund Sørensen, var omgivet af venner på campingpladsenEn tirsdag morgen i sommerferien stod en stor flok campister udenfor Irene og Arne Lund Sørensens campingvogn og fortelt og sang: Det er så yndigt at følges ad.
De fleste var fra den nye Midtjyllands Valgmenighed i Herning, som netop har eksisteret i et års tid.
Andre kom fra Kolding Valgmenighed, som havde deres landsby ved siden af folkene fra Herning på SommerOasen i Odder, hvor i alt over 2200 deltog fra hele landet.
Humøret var højt. Telt-naboerne havde pyntet Irenes og Arnes teltindgang med en flot ranke af cellofan og markblomster, og der blev drukket kaffe og spist rundstykker ude i den fri natur på denne dag, som var en af julis varmeste og tørreste sommerdage.
– Jeg befinder mig rigtigt godt med at være præst i en valgmenighed, siger Arne, da vi efter festen får en snak med ham og Irene.
Sølvbrudeparret var tidligere sognepræstepar i Sevel ved Holstebro.
– Men jeg blev udbrændt af at stå som præst og skulle få modellen med folk og kirke til at hænge sammen. Man strækker sig og forsøger at skræve for at være bindeled, men det hænger ikke sammen mere med folkekirken
Det er svært som sognepræst at skulle klare det hele. Det er et stort ansvar og en byrde. Til sidst var jeg tvunget til at slippe det hele, fortæller Arne.
Han arbejdede en periode med undervisning og blev også tilkaldepræst for den aktive del af menigheden i Voldhøj sogn i Struer, hvor et menighedsråd blev valgt på at forhindre et nyt kirkebyggeri. Her er der nu også opstået en valgmenighed, hvor Arne har hjulpet som præst i fire et halvt år.
– Valgmenighedsordningen er langt bedre for mig. Her er det ikke mig, præsten, der skal alting. Jeg skal kun prædike, mens der er andre, der tager sig af andre opgaver. Det hele hænger ikke på præsten. Man er et fællesskab, og den måde er optimal for mig.
Valgmenigheden i Herning opstod efter en del uenighed i Gullestrup sogn, hvor man tidligere havde haft Hartvig Wagner som præst. Da en del aktive i menigheden ikke var tilfredse med efterfølgeren, opstod efterhånden ønsket om en valgmenighed.
– Hvad er forskellen?
– Vi bruger den almindelige gudstjenesteform, men vi har meget lovsang, og de mange børn, der er med, er integreret i gudstjenesten. Menigheden har virket som en magnet på børnefamilier, fortæller præsteparret, der selv har børn på 21, 19 og 15 og en efternøler på 3 år.
Vi har tre slags gudstjeneste-former: En almindelig, en familie-gudstjeneste og en forbøns-gudstjeneste, der ligger om aftenen. Desuden er der cellegrupper og andre aktiviteter.
– Vi arbejder meget med visionen om at få alle nådegaverne i brug. Vi har haft en del undervisning om det i løbet af det første år.
– Nu er I med på Sommer- Oase. Er det jeres kirkelige tilhørsforhold?
– Vi er en blandet flok, og samtidig med, at der er 10-11 enheder her, er der også nogen på Indre Missions campinger. Vi har fælles fokus på Jesus, og vi har en fælles drøm om en menighed, der fungerer. Vi ved ikke, om vi i fremtiden fortsætter som valgmenighed. Vi skal finde vores vej, og dette er første skridt. Som det er nu, har vi Karsten Nissen som vores biskop, og ham har vi tillid til.
Arne Lund Sørensen fornemmer, at mange kristne er meget fortvivlede og frustrerede over folkekirkens udvikling, for eksempel i forbindelse med velsignelsesritualer for homofile par. Ikke mindst blandt Indre Missions støtter er der stor frustration.
– Nogen må tage skridtet og vise en vej frem. Hvis ikke IMs ledelse vil, så må andre jo gøre det, siger Arne.
Menigheden i Herning fortryder i hvert fald ikke, at de har taget skridtet. Nu arbejder de meget med strukturerne og formerne, så det åndelige liv kan udfolde sig.
