’Jeg var fremmed … og I blev bange for mig’
Hvordan kan kirken hjælpe mod fremmedfrygt? Det spørgsmål ser Tværkulturelt Center på i Fredens Kirke i København d. 17.-18. marts.
På konferencen samles en række eksperter for at tale om tro, frygt og håb i en migrationstid.
Både internationale eksperter, danske kirkeledere og kristne flygtninge vil fortælle om at leve i tiden ”Efter Mosul: Kristne/muslimske relationer i Vesten og Mellemøsten”, ”At leve med sorgen: Flygtninges psykiske kriser” og ”Flugtens stemmer: Fortællinger om håb”.
Hovedtaleren, Chawkat Moucarry fra UK/Syrien, er interfaith-specialist i den kristne nødhjælps- organisation World Vision, der arbejder i over 100 lande.
Han er født og opvokset i Syrien, har en phd.
i islamiske studier fra Sorbonne Universitet i Paris og bor nu i England. Han er forfatter til en række bøger om islam og kristendom.
Autoriseret psykolog Olu Robbin-Coker (DK/Sierra Leone), som bor i Holstebro, vil bl.a. tale om flygtninges traumer.
Blandt de danske talere er indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen og biskop Steen Skovsgaard.