Mariaevangeliet beskrevet og kommenteret på ny

”Maria Magdalene er formentlig den vigtigste kvindelige helgen i kristendommen bortset fra Jesus’ mor, jomfru Maria. Maria Magdalene var en af Jesus’ trofaste disciple og ifølge Det Nye Testamente den første, som den opstandne Jesus viste sig for. Mængden af oplysninger, der med sikkerhed handler om Maria Magdalene, er dog ikke stor”. (Fra pressemeddelelsen)

Mariaevangeliet blev opdaget i 1896, men nu er det nyoversat og kommenteret af Marianne Aagaard Skovmand, som søger at kaste lys over, hvem denne discipel var, og hvordan det evangelium, som er navngivet efter Maria, fortæller om spændinger mellem Peter og Maria.
Evangeliet hører til blandt de apokryfe (græsk for ’skjult’ eller ’hemmelig’) tekster, hvilket betyder, at det ikke er en del af den autoriserede bibel, da det blev sorteret fra, allerede da det Nye Testamente blev samlet i den første kanon.

Skovmand gør dog et stort nummer ud af at fremhæve, hvorfor det er så væsentligt at formidle evangeliets indhold i dag. Først og fremmest leverer det en argumentation for, at kvinden Maria, og med hende kvinder i almindelighed, havde fremtrædende lederroller i den første kristne kirke. Hun modtog, ifl. Mariaevangeliet, en åbenbaring fra den opstandne Jesus, og var den af disciplene, som stod Jesus allernærmest. På den måde optræder hun som en autoritet, en leder, som formår at motivere de øvrige disciple til evangelisation. Dernæst fremhæver Skovmand, at i flere apokryfe tekster, herunder også Mariaevangeliet, indikeres et spændingsforhold mellem Peter og Maria, som er interessant. Endelig er Mariaevangeliet et udtryk for en mere ”spirituel tilgang til troen”, hvilket Skovmand også finder interessant.

Kun halvdelen er bevaret

Selve evangeliet må oprindeligt have været på 19 sider, men kun 9 af disse er bevaret, så der er altså ikke tale om et helt evangelium. Hvor forfatteren argumentere positivt for værdien af dette evangelium, kan man også stille nogle kritiske spørgsmål. Jeg føler mig således ikke overbevist om, at den såkaldte ”spirituelle tilgang” harmonerer med Det Nye Testamente.
Mariaevangeliet bærer tydeligvis præg af en gnostisk tænkning, som flere kirkefædre og store teologiske tænkere (fx Irenæus og Augustin) med rette betragtede som kættersk og bekæmpede som gift for kristendommen.

Rent historisk er det dog interessant at følge historien tilbage fra tilblivelsen af evangeliet. De apokryfe tekster viser os, at der altid har været diskussioner om den rette lære inden for kirken. Samtidig er det også med til at styrke oplevelsen af sammenhæng og harmoni imellem det, der i dag udgør Det Nye Testamente, og det er for mig et tegn på, at Gud også har været med i den udvælgelse.

Marianne Aagaard Skovmand: Mariaevangeliet
168 sider • 249,95 kr.
Gyldendal