… og det var forår og Danmark frit

Ruin i Aarhus dækket med Dannebrog og de Allieredes flag. Foto: Kamma Ankjærø 1945.

Kamma Ankerø, en af Udfordringens trofaste abonnenter og læserbrevsskribenter, fortæller hvordan hun personligt oplevede Danmarks befrielse den 4.-5. maj for 72 år siden i Aarhus.

Af Kamma Ankerø

Mon ikke 4. maj 1945 står for alle, der oplevede den, som en uforglemmelig, minderig dag?

Ikke alle sad ved radioen, da frihedsbudskabet lød kl. 20.35.

Selv var jeg på vej til apoteket efter medicin til min far og var derfor ikke klar over grunden til, at folk – til min store undren – pludselig strømmede ud på gaden og hilste hjerteligt på hinanden.
Vinduer blev åbnet, og man vinkede til folk på gaden, og der blev vinket tilbage.

Da jeg kom forbi den lokale skole, som tyskerne havde besat, var soldater kommet ud på gaden, og tyskere og danskere gav hinanden hånden – et helt usædvanligt syn dengang!

Rom på apoteket

Da jeg nåede til apoteket, regnede jeg med, da det var over lukketid, at blive ekspederet gennem en lille luge ved siden af indgangsdøren.
Men i stedet for blev døren åbnet, og en ekspedient inviterede mig indenfor i baglokalet, hvor en anden ekspedient bød mig på et glas rom, og jeg fik forklaringen på den glade stemning i gaderne.
Det er et apotek-ærinde, jeg aldrig glemmer, for det er jo ikke hver dag, apoteket » udleverer« rom – oven i købet uden recept!

Levende lys i vinduerne

Hele aftenen gik folk arm i arm syngende gennem gaderne.
I skumringen  begyndte nogle at sætte levende lys i vinduerne, og snart kunne man se lys blive tændt i vinduer overalt i byen, en skik, som vi har fulgt hver 4. maj lige siden.
Maj måned 1945 blev én lang fest, »for det var forår og Danmark frit«».


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Guldsmedgade Aarhus efter Petergruppens terrorangreb. Foto: Kamma Ankjærø
Nazisternes terror Guldsmedegade

Men midt i glæden blev vi mindet om Schalburgfolkene og deres danske håndlangere, Petergruppen, og deres terror, når vi på vores vej gennem byen så huse, der lå i ruiner.
Et af gruppens forfærdeligste terrorangreb i Aarhus var en række bombesprængninger i Guldsmedgade. I besættelsesårene havde det været forbudt at fotografere offentligt, men nu fandt vi fotografiapparaterne frem (man sagde ikke »kamera« dengang!) og gik rundt i Aarhus og tog billeder af de skræmmende spor efter terroren.
Virkningerne var så voldsomme, at man skulle tro, billedet fra Guldsmedgade var fra en udbombet tysk by. Der var steder i byen, hvor man havde fået den gode idé at dække ruinerne med danske, engelske og amerikanske flag. Opfindsomheden var stor!

Englænderne kom

En dag i maj kom de første englændere til byen og blev modtaget med stor begejstring og autografbøger! Og vi fandt fotografiapparaterne frem igen og tog billeder af de engelske militærkøretøjer, der var parkeret på Skt. Pauls Kirkeplads.

Der blev taget mange billeder i maj 1945. De, der er vist her, er kun et lille udvalg.
To år efter, den 24. maj 1947, tog jeg et billede, som i særlig grad taler for sig selv. Kommentarer er overflødige til billedet af det simple trækors, som blev sat over Kaj Munk ved Hørbylunde. Dannebrog på korset og frihedskæmperarmbindet på træet siger det hele.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Der blev også sunget meget i maj 1945. Mads Nielsens digt »En lærke letted« er et af de kønneste digte, der er skrevet om besættelsestiden, fordi det rummer både glæden og »takken til dem der segned og dem der sidder med tunge savn«.

En lærke letted
En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit,
ja, Danmark frit.

Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit,
og Danmark frit.
Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit,
og Danmark frit.

Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit,
Velsign det, Herre, fra sund til klit,
fra sund til klit.


Artiklen fortsætter efter annoncen: