Kan modgang gøre folk stærke?

Når vi oplever modgang og problemer, så brister der på en måde noget i os, men heldigvis heler vi langt de fleste gange op igen. Vi ved bagefter nu, at vi kunne klare den pågældende svære situation.

Kære Suh.
Vi var nogle stykker, der forleden dag sad og snakkede om lidt filosofiske ting.
Snakken faldt på eksistentielle emner, bl.a. at prøvelser og modgang gør stærk. Det er jo også rigtigt nok, men kan man alligevel ikke også godt være stærk, selvom man har haft et relativt ”nemt” liv?
Og kan man ikke også få så meget modgang, at man knækker (og altså ikke er stærk længere)?
Hilsen Filosofiske Mia

Kære Filosofiske Mia
Sikke et interessant spørgsmål. Det overordnede og korte svar er: Jo, du har helt ret. Og så alligevel.
Mennesker, hvis liv altid har været nærmest ukompliceret og uden de store prøvelser kan sagtens være robuste og stærke mennesker.
De kan være ”hele mennesker” og ”hvile i sig selv”, som ofte er de beskrivelser, vi bruger om mennesker, der udstråler styrke. Det er de måske, fordi de er fyldt op med masser af kærlighed, anderkendelse, og det giver selvtillid.

Det giver naturligvis en god ballast at stå imod med, og man kan billedligt talt forstå det således, at hvis man har en hel masse ”indestående i banken”, så er der meget at tage af, når der kommer trange tider.
Samtidig er det lige så indlysende, at jo mere erfaring eller træning man har inden for et område – jo stærkere står man, når man udfordres inden for det. Tag fx en bodybuilder. Hans/hendes krop kan ikke blive større og stærkere ved udelukkende at spise sundt og sove godt. Der er også nødt til at blive trænet fysisk, musklerne er nødt til at blive udfordret, de små muskelfibre er nødt til at briste på grund af hårdt arbejde for derefter at kunne hele op og bygge musklen op på ny, med et stærkere resultat til følge.

Sådan er det også med os mennesker. Når vi oplever modgang og problemer, så brister der på en måde noget i os, men heldigvis heler vi langt de fleste gange op igen.
Vi ved bagefter nu, at vi kunne klare den pågældende svære situation, samt hvordan det er bedst at håndtere den, og vi bliver derfor mindre ramt af den eller går mindre i panik, næste gang det sker.

Vi er nu blevet stærkere, mere robuste. Denne styrke kom kun, fordi vi fik modgang. Uden modgangen, prøvelsen, var vi altså forblevet stærke – men ikke stærkere.
Men ligesom for hård og ensidig træning kan give elite-sportsudøvere skader, ligesådan kan vi mennesker også blive svækket af for megen modgang. Måske rammer det svære os for voldsomt til, at det er muligt for os at ”hele op”, eller det rammer os for kontinuerligt til, at der er tid til at hele imellem anslagene.

For nogle handler det om rammerne: At der ikke er mennesker omkring dem til at hjælpe med kærlig og vedvarende pleje af sårene, så det i stedet giver permanente skader. I disse tilfælde bliver den megen modgang til svækkelse af den enkelte i stedet for styrkelse.
For lidt og for meget af alting er skidt.
Hilsen Suh