YouTube fjerner ny abort-video
En video optaget med skjult kamera, som viser Planned Parenthood funktionærer diskutere abort og salg af fosterdele, blev fjernet fra YouTube samme dag, som den blev delt.
Videoen er en af de mange, som bygger på optagelser af David Daleiden og andre abortmodstanderne fra Center for Medical Progress. I videoen ses funktionærerne på en konference med National Abortion Federation (NAF), hvor de diskuterer abort på en meget hensynsløs måde og samtidig refererer til det ulovlige salg af fosterdele.
En kvinde i videoen indrømmer faktisk, at provokeret abort er vold. Men hun går alligevel ind for abort: ”Når vi nu faktisk ser på fosteret på samme måde og vi faktisk begge er enige om, at der er tale om vold …lad os så bare give dem al den vold! Det er et menneske, det er drab, lad os bare indrømme alt det,” siger Dr. Lisa Harris i videoen.
Der kom hurtigt meget stærke online reaktioner, efter at videoen blev offentliggjort, oplyser The Christian Post.
YouTube fjernede straks videoen med henvisning til, at den var i modstrid med deres regler. Men adskillige prolife-medier nåede alligevel at dele videoen på deres egne sider, før den blev fjernet.
David Daleiden og kollegaen Sandra Merritt er anklaget for 15 typer lovbrud i Californien. De er tidligere blevet frikendt i delstaten Texas. Nu risikerer Daleiden nye anklager i forbindelse med den seneste video.