Brystkræft-epidemi i Kina kan skyldes abortpolitik

Millioner af kvinder risikerer at dø som følge af Kinas et-barnspolitik og påtvungne aborter – fordi abort øger risikoen for brystkræft, vurderer amerikansk forsker.

Kinas mangeårige etbarnspolitik og tvangsaborter er i sig selv alvorlige brud på menneskerettighederne. Nu viser der sig også en voldsom stigning i antallet af kinesiske kvinder, der får brystkræft som følge af abortindgreb. Og dødeligheden i Asien er langt højere end i Vesten.

– Det tager ofte 20 år mellem den udløsende årsag og udviklingen af brystkræft. Derfor har vi endnu ikke set alle de tilfælde af brystkræft, som kan relateres til Etbarnspolitikken fra 1979-2015, mener professor Joel Brind fra New York. Han er medstifter af et institut til forebyggelse af brystkræft og argumenterer i en artikel på LifeNews.com for sammenhængen mellem aborter og brystkræft.
Joel Brinds forskning er meget upopulær blandt abort-tilhængere, som hellere vil se Kinas ”brystkræft-epidemi” som resultatet af vestlig livsstil og vestlige fødevarer.

ABC-linket

Joel Brind har i årevis forsket i årsagerne til brystkræft. Jo ældre en kvinde er, når hun får sit første barn, jo højere er hendes risiko for at få brystkræft.
Men risikoen for brystkræft forårsaget af en provokeret abort er langt større end den aldersbetingede. Det er bare en sandhed, som mange aborttilhængere helst vil bortforklare, mener Joel Brind.
Det såkaldte ABC-link (Abortion-Breast-Cancer Link) har været påvist i mange undersøgelser. Abortilhængere har forsøgt at så tvivl om pålideligheden af fx kræftramte svenske kvinders oplysninger om tidligere provokerede aborter i en lidt ældre undersøgelse. Men hvis de kræftsyge kvinder fortæller om en provokeret abort, som ellers ikke fremgår af deres journal, skyldes det sandsynligvis, at der ikke fandtes computere, da de fik deres aborter, mener Joel Brind.
– Jeg frygter en verdensomspændende eksplosion i antallet af brystkræfttilfælde, siger Joel Brind og henviser til de sidste årtiers statistikker fra Kina og Sydasien.
Han hentyder til, at der ofte går 20 år fra den udløsende faktor til sygdommen viser sig. Det sker i Sydasien netop nu.

Rystende tal fra Kina

I 2008 skrev en gruppe forskere i Journal of the National Cancer Institute: “Kina er på nippet til at få en bryskkræftepidemi”. Men denne artikel nævner ikke abort overhovedet.
Derimod blev der i 2013 udgivet en metaanalyse-rapport fra et team under ledelse af Dr. Yubei Huang. (En metaanalyse samler resultaterne fra en række studier inden for samme emne og giver derfor et bedre udgangspunkt for statistik og behandling mm).
Huangs rapport samlede information fra 36 nyere studier i Kina. Teamet dokumenterede, at der er en 44% øget risiko for brystkræft blandt kvinder, som har fået en eller flere provokerede aborter – og der var op til 89% øget risiko for kvinder med tre eller flere aborter.

Risiko øges med 30%

Joel Brind og hans kolleger på Penn State Medical College lavede en metaanalyse af studier fra hele verden i 1996, hvoraf det fremgik, at abort giver en 30 % forøget risiko for brystkræft.
I Kina bliver stort set alle provokerede aborter foretaget efter at kvinden har født sit første barn. Det slører risikobilledet. Kvinders bryster er mere sårbare overfor kræftforårsagende inflydelse før hun får sit første barn.

Millioner vil dø

En ny metaanalyse fra Brinds institut indeholder resultatet af studier af kvinder i det sydlige Asien (Indien, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka). Og denne analyse giver en særlig god mulighed for at måle det såkaldte ABC-link.
I de 20 studier, der er foretaget af ABC-linket inden for det sidste årti, viser det sig, at den gennemsnitlige risiko for at få brystkræft er øget med 150%. Mens Sydasien har en dødelighed på omkring 50% for brystkræft er det kun omkring 20% i vestlige lande.
Den triste konklusion er, at millioner af kvinder i Asien må forventes at dø de næste årtier, fordi de har fået en eller flere aborter, fastslår Joel Brind.

Kinas etbarnspolitik

Etbarnpolitikken var gyldig i perioden 1979-2015. Formålet var at begrænse befolkningstilvæksten og dermed sikre den økonomiske vækst.
Men etbarnspolitikken blev gennemført med tvungne aborter, selv i tredje trimester, samt tvungen sterilisation. Der meldes også om af drab af nyfødte eller bortadoption af især piger.
I mange tilfælde er pigefostre blevet aborteret, fordi forældrene ønskede en dreng. Det har medført et underskud på omkring 30 mio. piger og kvinder, samt mangel på arbejdskraft.
Siden 2015 har de fleste forældre officielt haft tilladelse til at få to børn.

Joel Brind, Ph.D., er professor i biology og endokrinologi på Baruch College of the City University i New York. Han er også medstifter af The Breast Cancer Prevention Institute.