Ny bibelskole i Gøteborg tilbyder dagskurser
Bibelskolen ”School of the Supernatural, Sweden” starter den 10. marts. I 2018 vil der være fire lørdage med undervisning om foråret og fire i efterårssemesteret.
Den nye bibelskole er inspireret af School of the Supernatural Heroes i Nijkerk, Holland, hvor Terje og Helene Nordbø studerede i 2017. Bibelskolen bliver åbnet af hollænderen Mattheus van der Steen, som er leder af School of the Supernatural Heroes i hjemlandet.
Den nye skole vil fungere som en heldagsskole. Hver lørdag kommer to talere for at inspirere og udfordre eleverne, bl.a. Mattheus van der Steen, amerikanerne Ryan LeStrange, Jennifer LeClaire, Jennifer Eivaz og Donna Schambach, Christopher Alam (Pakistan), Isaac Liu (Kina), Michael Artoos (Iran), Bengt Wedemalm (England) og Terje Nordbø. Yderligere gæstetalere vil blive bekendtgjort senere.
Skolens fokus er at træne og udruste mennesker til at leve i Guds overnaturlige kraft og arbejde for vækkelse i Sverige, Europa og resten af verden. Om aftenen efter en lørdag med bibelskole-undervisning vil der være aftenmøder, såkaldte Holy Spirit Nights, med internationale gæstetalere.
Bibelskolens ledere er ægteparret Nordbø, som har baggrund i Livets Ord i Uppsala og Gøteborg. Parret har i 1990’erne været missionærer i Slovakiet og Tjekkiet. Missionsforeningern Nordboe Ministries fra 2013 driver den nye bibelskole.