Amnesty afsløret i at føre ulovlig abort-kamp i Irland
I maj skal irerne stemme om en liberalisering af abortloven, som kræver samme hensyn til det ufødte barn og dets mor. Amnesty Irland har ført kampagner for fri abort med støtte fra en amerikansk milliardær og skal nu betale pengene tilbage.
George Soros, en af verdens rigeste mænd, har blandet sig i Irlands lovgivning ved at støtte tre grupper, der arbejder for fri abort. Et lækket memorandum viste allerede i 2016, at Soros fond havde overført penge til Amnesty Ireland, Abortion Rights Campaign og Irish Family Planning Association (IFPA).
“De har vist en rystende arrogance overfor problemet. De prøver nu at argumentere med, at de har en ”menneskeret” til at modtage penge fra milliardærer for at påvirke indførelse af fri abort i Irland – samtidig med at de argumenterer for, at ufødte børn ikke skulle havde den mest basale menneskeret overhovedet – retten til at leve”, sagde Niamh Ui Bhriain fra det irske Life Institute til CNA i december 2017.
Afsløringen er en meget pinlig sag for abort-aktivisterne. Efter at journalist Kevin Jones i sin tid offentliggjorde historien, måtte de tre grupper indrømme, at de havde modtaget penge fra Soros.
Amnesty og IFPA indrømmede at have modtaget 300.000 dollar. Abortion Rights Campaign, der gerne vil fremstå som en græsrodsbevægelse, har nægtet at oplyse, hvor meget de har fået til deres dyre kampagner for fri abort, skrev Niamh Ui Bhriain i august 2016.
Nu har Irland påbudt Amnesty at tilbagebetale omkring 160.000 $ til Soros fond. Det er nemlig ulovligt at forsøge at påvirke en folkeafstemning ved hjælp af udenlandske donationer.