Tilbage i sine forfædres land
Linda Wilson oplevede, at Gud kaldte hende til Danmark og hun prædiker nu hver søndag i Mejlgade i Århus, hvor hendes mor var barn…- Min mor boede som barn nogle år i Mejlgade, så da jeg ringede og fortalte hende, at vi kiggede på lokaler her, vældede minderne frem. Hun fortalte om auktionshuset og huskede, hvor mange andre bygninger var, fortæller Linda Wilson.
I dag er lokalerne i Mejlgade 44 indrettet til kirke, café, kontor og søndagsskole. Stilen er ung og ren. Moderne blandet med gammelt: Røde sofaer mod hvide vægge; fritlagte bjælker, flotte trægulve og fritlagte sten i murene mod den sorte café-disk.
Her bor den nystartede EuroLife kirke, som Linda Wilson sammen med en gruppe medarbejdere fra Linda Wilson Ministries har dannet indenfor de seneste måneder.
Allerede nu oplever gruppen, at nye kommer til både kirkefremmede og andre nysgerrige, som måske leder efter et fællesskab at komme i.
For Linda Wilson er det et skridt i opfyldelsen af et kald, som hun fik i Australien, flere år før hun sammen med sin mand Scott flyttede til Danmark i 1995. Og skønt det for dem var et nyt skridt og en ny verdensdel, så var det samtidig en rejse tilbage til det land, hvor hendes forældre voksede op, og hvor hun har sine rødder.
– Mine forældre flyttede fra Danmark i 1956. Jeg er blevet fortalt, at på det tidspunkt udvandrede mange danskere til Canada, Australien og New Zealand. At de valgte New Zealand var mest på grund af vejret. De rejste dertil sammen med mine to ældre søstre, fortæller Linda, som siden blev født i New Zealand.
– Jeg voksede op i et immigranthjem. Jeg kender til det at opleve, at man både hører til og er fremmed i sit eget land. Jeg var et dansk barn i et engelsktalende land. Mine forældre lærte os ikke dansk, for de ville, at vi skulle blive new zealændere, men det er ikke nok at holde op med at tale sproget, for man kan ikke bare forlade hele sin kultur den ligger der altid.
Derfor var det også helt specielt, for da jeg kom til Danmark, fandt jeg resten af mig selv. Ikke hele mig selv, for jeg er også både aussie og kiwi. Men da vi kom til Danmark, sagde Scott for sjov: Hey, jeg troede kun, det var dig, der var sådan, og så er der fem millioner af dig! Og sådan føltes det, der var mange ting, jeg pludselig genkendte.
Da vi kom hertil, var det jo så pludselig mine børn, Angela og Caleb, der var i min situation. Derfor har vi også opmuntret dem til ikke at glemme deres rødder. Vi har taget dem med til både Australien og New Zealand, og Caleb har da også siden besøgt Australien og New Zealand sammen med sin kone Susan, for at hun også får mulighed for at lære den del af ham at kende.
Efter Scott og Linda Wilson blev gift, flyttede de til Australien, hvor de boede i 17 år. Her plantede de blandt andet to kirker sammen, før Scott blev leder af Harvest Bible College. På et tidspunkt, da de havde været på bibelskolen i cirka syv år, var Linda en aften i bøn, og hun oplevede da, at Gud talte helt klart til hende om at gå til sine forfædres land.
– Det var ikke det svar, jeg var ude efter, for jeg bad for at få svar på nogle helt aktuelle situationer. Men jeg tænkte, at det nok ville komme til at handle om en lille missionsrejse, fortæller Linda Wilson.
Hun snakkede ikke i første omgang med Scott om kaldet, men da de ad kringlede veje to år senere fik tilbudt job på Pinsevækkelsens Højskole i Mariager, og de havde været i Danmark til job-samtale, fortalte hun ham om det. Seks måneder senere boede familien Wilson i Mariager.
I Danmark underviste Linda Wilson gennem flere år på højskolen i Mariager. Samtidig startede hun Linda Wilson Ministries International, som blandt andet rejste rundt i landet og arrangerede bønne-events og kampagner. Efterhånden koncentreredes en større og større del af arbejdet omkring Århus, hvor hun også oplevede, at der hver gang kom folk til møderne og blev frelst.
– Efterhånden blev det klart, at vi skulle starte faste møder her. Vi lejede os ind på Viby bibliotek, og samtidig ledte vi efter et sted at lave et permanent bønnecenter.
I dag er både Bønnecentret og kirken blevet virkelighed. Målet med Bønnecentret er at have et tvær-kirkeligt sted som samtidig ikke er en kirkebygning – i Århus; et sted, hvor der 24 timer i døgnet er bøn for Danmark og Europa. Det kan man ikke helt leve op til endnu, men der er åbent dagligt, og nye frivillige kommer stadig til.
– Hele 2004 oplevede jeg, at folk opmuntrede og udfordrede mig til at starte en kirke i Århus. På et tidspunkt blev det klart, at mange af vore team-medlemmer også fornemmede det. Så beslutningen var mere et resultat af en proces end noget andet. Jeg havde samtidig fået flere profetiske ord, som bare understregede, at det var den rigtige retning at gå i. I december 2004 stiftede vi kirken og begyndte med at få vedtægter sat op og det praktiske papirarbejde på plads. I perioden februar til juni har vi holdt ti team- træningssessioner, fortæller Linda Wilson.
– I første omgang inviterede jeg LWMI Crusade-teamet til at være med. Det kom der 12 personer ud af. Flere af dem er flyttet hertil for at være en del af arbejdet.
Linda Wilson er akkrediteret pastor i Assemblies of God Australia, og kirken vil derfor være en frikirke med pinsevækkelsens lære og tro. Og samtidig en kirke, hvor der tales både dansk og engelsk. Med fokus på moderne mennesker er En moderne kirke i en moderne tid et af de slogans, man i fællesskab har arbejdet sig frem til. Vi ønsker at være relevante med hensyn til stil og kultur. Vores mål er at skabe et fællesskab, hvor kirkeliv er lige så naturligt som hverdagsliv. Derfor har vi også lagt stor vægt på at få et café-miljø. Vi vil gerne, at det bliver helt naturligt at komme her fredag eftermiddag gerne med venner eller kolleger for at slappe lidt af og lade op.
For at være relevante har teamet arbejdet meget med stil i forhold til lovsang, musik, indretning og måden, der kommunikeres på. EuroLife kirken har gudstjeneste hver søndag kl. 11.00 og fredagscafé fra kl. 18 til ca.22.30. Samtidig vil Linda Wilson fortsætte med sine månedlige Crusades rundt omkring i landet. Ligesom Bønnecentrets arbejde fortsat prioriteres højt:
– Jeg forudser, at der skal startes både flere bønnecentre og flere EuroLife kirker. Men Bønnecentret var nøglen. Jeg føler mig tryg ved at vide, at der er forbøn. At folk gør bøn til en del af deres liv og tjeneste. Jeg nyder at vide, at der har været nogen nede at bede nu til morgen for byen og for kirkerne og alt muligt andet, understreger Linda Wilson:
– Samtidig elsker jeg vores Crusades, og dem ville jeg meget nødigt undvære. For en kirke er noget lokalt; her foregår det daglige liv, og det er vigtigt. Men for mig er Linda Wilson Ministries også en international vision, som jeg elsker at være en del af.
Bønnecentret har til huse i lokaler på Silkeborgvej 146 kld. Iøvrigt lige i nærheden af den lejlighed, som Linda Wilsons mormor boede i en periode i de sidste år, før hun døde. Så på alle måder har Linda Wilson fundet hjem til sine rødder og til sine forfædres land.
