Tabita: Kirker skal være barmhjertighedshuse for de udsatte

Den 1. april blev Tabita Jørgensen ansat som konsulent af Blå Kors til at tage sig af og udbrede det voksende Familienetværk.

Tabita fortæller, at der nu er ca. 400 familier tilknyttet Familienetværket, selv om det kun er et par år. Det breder sig eksplosivt.

– Det er de fattige, enkerne, de forældreløse, de ensomme, de brudte, de fremmede, dem samfundet måske har opgivet, vi tager os af. De kommer alle sammen og oplever Guds kærlighed i praksis, fortæller Tabita Jørgensen begejstret.

Rumænsk flygtning

Som 10-årig kom hun med sine forældre til København. De flygtede fra Rumænien.
Familien var kristen, og faderens forsøg på at dele troen med søgende rumænere havde givet dem så mange problemer med de kommunistiske myndigheder, at han til sidst måtte flygte.

To år senere lykkedes det også for Tabita og hendes mor og lillebror at komme til Danmark.
Desværre havde den tidligere prædikant helt ændret sig i det verdslige Danmark. Det endte med skilsmisse og en hård tid for den efterladte familie.

– Det var meget svært for min mor, som nu var alene med os. Hun forstod ikke den danske kultur, og vi manglede alt. Jeg husker at vi ikke havde tøj og mad, og at min mor var meget ensom, trist og frustreret, fortæller Tabita.

Kirken hjalp ikke…

– Selvom vi kom i en kirke i København, besøgte ingen fra kirken os eller hjalp min mor. Det undrede mig, husker Tabita.

– Allerede dengang lagde Gud en drøm ned i mig, en drøm om at når jeg blev stor, så ville jeg være med tl at hjælpe aleneforsørgere og vanskeligt stillede familier.

Den forkerte fyr

Efter et par år i København flyttede Tabita og hendes lillebror og mor til Aarhus. De fik en lejlighed i et getto-område og begyndte at komme i Citykirken. De fik venner og fællesskab i kirken, og det gik mere stabilt nogle år.

Men Tabita var nu en ung smuk teenager, og hun faldt for den forkerte fyr…

– Jeg kom væk fra kirken og levede et forfærdeligt liv, hvor jeg var sammen med nogle af de farligste mennesker i Aarhus, bl.a. fra Hells Angels. Jeg var en del af det underjordiske miljø og deltog i farlige og forfærdelige ting. Jeg kan ikke forstå i dag, at jeg kunne leve sådan, indrømmer Tabita.

– Fyren, jeg var sammen med, var en charmør og en tyran, og det tog mig mange år at komme væk fra ham. I dag kan jeg hjælpe kvinder i samme situation på et meget dybere niveau, fordi jeg også selv har været noget igennem, og været på flugt fra sådan en mand, fortæller Tabita.

Gud, gi’ hende din lykkepille!

En dag var hun så langt nede, at hun ikke ville leve længere.
– Jeg havde været til lægen den dag og han anbefalede mig at tage lykkepiller i meget lang tid. Da jeg trist passerede Citykirken, huskede jeg de mange tegn og mirakler, jeg havde oplevet som barn, og jeg huskede lovsangene. Jeg gik ind i kirken og fortalte det til præsten, og han bad: ”Gud, giv hende din lykkepille.” Det hjalp faktisk, for jeg tog aldrig disse piller.

Genopretning

– Jeg begyndte at deltage i møder og gik igennem en lang helingsproces, hvor mange sår fra barndommen skulle læges. Jeg begyndte på en uddannelse på Diakonhøjskolen. Det blev en del af helingsprocessen. Jeg arbejdede med mig selv og blev klar over, hvad Gud havde gjort for mig.

Nu kom Tabita endelig i gang med det, hun havde drømt om som barn. At hjælpe familier, der havde brug for hjælp.

Hun arbejde bl.a. som familiekonsulent ved Frelsens Hær i Aarhus, hvor man hjalp en lang række familier.

Barmhjertighed?

Men Tabita havde en følelse af, at Gud kaldte hende til en speciel opgave, som havde med barnhjertighed at gøre. Ikke blot at hjælpe mennesker materielt, men at formidle Guds kærlighed til dem.

Men hun forstod ikke rigtigt, hvordan det skulle ske. Skulle de købe en gård og lave et kollektiv af familier?

Hun studerede Bibelen, bad og hørte kristen undervisning.

Tabita var nu blevet gift med en udenlandsk mand. Sammen med Dina og Ulrik Siegumfeldt fik de den vision, at de skulle flytte til Kolding og starte et familienetværk.

– Vi hørte Gud sige til os, at han ville give os byens udsatte. Vi fik også vist strategien. Og det blev til Familienetværket.

Talte med 100 familier

Dina og Ulrik var gode til at skabe kontakt til Kirke-i-byen – den apostolske menighed. Kirken havde i forvejen kontakt til ca. 50 familier, som modtog julehjælp. Kirken ville gerne gøre mere for disse familier, men vidste ikke rigtigt hvordan. Frelsens Hær havde også 50, som vi fik lov at kontakte.

– Vi gik derfor igang med at møde disse hundrede familier og tilbyde dem netværk, gratis aktiviter, rådgivning, fællesspisning, praktisk hjælp, hjemmebesøg, gratis arrangementer osv.

Aftnerne sluttede med en andagt, som man kunne vælge at være med til, og i den forbindelse var der også tilbud om forbøn. Halvdelen blev til andagten og forbønnen. Og mange begyndte at opleve helbredelse og forandringer i deres liv. Derefter ville flere og flere bedes for. Nu er der ca. 200 familier tilknyttet Familienetværket i Kolding, og en del kommer i kirken, som nu er blevet ”verdens håb” for dem.

Styrket af Guds nærhed

I sin barsel med to nyfødte tvillinger og en pige, der dengang var tre år, oplevede Tabita en meget frugtbar tid – åndeligt set.

Hun levede tættere på Gud end nogensinde før.

Hun oplevede englesang, englebesøg og fik visoner fra Gud. Det var en meget stærk tid. Helt fra barn havde Tabita haft en profetisk gave, men den blomstrede nu op, da Tabita sagde et stort JA! til Gud.

Ja Gud, jeg vil gå!

– Jeg sagde, at han gerne måtte sende mig ind i det mørkeste mørke, og at jeg var villig til at gå, hvor andre ikke ville gå og omfavne dem, som ingen ville have med at gøre. Også dem, der lugtede og var svære at forstå.

Jeg bad Gud om at salve mig og udstyre mig til, hvad der end måtte komme.
Gennem de oplevelser, Tabita havde haft som ung, lærte hun, at salvelse og åndelig udrustning fra Gud ikke er nok, hvis den personlige karakter ikke var i orden.

Derfor var det vigtigt at arbejde med sig selv og lade Helligånden opbygge karakteren.

Barmhjertighedshuse

– Jeg forstod, at kirkerne skulle være ”barmhjertighedshuse” for byens sårbare. At det er derfor, vi kalder kirken for Jesu legeme. For Guds kærlighed kan jo strække sig ud gennem medlemmerne – i praksis, forklarer hun.

Senere følte Tabita og hendes mand sig ledt til at flytte tilbage til Aarhus, hvor der idag kommer 70 sårbare familier til Familienetværket ved Citykirken.

Forladt af sin mand

Midt i denne ”succes” forlod Tabitas mand hende for en anden kvinde og rejste til udlandet. Pludselig var Tabita enlig mor, ligesom mange i netværket. Tvillingerne var kun 5 år, og den ældste 8 år.

Men Tabita gav ikke op.

– Og jeg føler en overnaturlig kraft, og at Gud styrker mig enormt dagligt, fordi jeg kalder på hans hjælp i alle opgaver.

– Mange af dem, der kommer, er hårdt ramt. Der er familier, der lever under fattigdom, ensomhed, afhængighed eller vold. Så kommer de her og beder om hjælp. De får et forhold til kirkens medlemmer, og vi får taleret ind i deres liv. Så vokser der et stort håb i dem, og de får modet til at mestre deres liv. Børn og unge, der ikke kan rummes andre steder, blomstrer her, fordi de føler sig accepteret og elsket.

Gennem netværket bliver mange indsluset i Guds familie. 20 familier fra netværket tager med på kirkelejren, og de er normalt ikke kirkegængere, men de har fået en smagsprøve på Guds kærlighed, og nu vil de have mere! fortæller Tabita.

Gud er hemmeligheden

– Vi ser familier, der er i konflikt og ramt af isolation og ensomhed, angst og depression; vi ser misbrugere, der bliver frie, og tvangsfjernede børn kommer hjem igen, fordi familien har det bedre. Vi ser tilgivelse og håb i umulige situationer. Alt på grund af mødet med Guds kærlighed og en kirke, der strækker sig ud og genopliver kirken, forklarer Tabita.

Nu har Familienetværket bredt sig, så der også er netværtk i forbindelse med frikirker i Aalborg, København, Næstved og Nykøbing Falster. Og Dina og Ulrik har desuden hjulpet med familie-netværk ved flere kirker.

Sidste år modtog Tabita og Familienetværket initiativprisen fra Kristeligt Dagblad. Og nu har Blå Kors ansat Tabita i en stilling, hvor hun kan opmuntre til nye familienetværk ud fra kirkerne.
– Og gerne også ud fra folkekirkerne, tilføjer Tabita. – Men det er ikke ligegyldigt, hvad man tilbyder de udsatte familier. De er meget bevidste om, at de vil opleve Guds kærlighed, og det er dét, der gør hele forskellen, siger hun.

Tabita Jørgensen kan kontaktes på taj@blaakors.dk