Spændende ny vinkel på Europas historie

Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen.

Anmeldt af Erling Mario
Madsen, cand. mag.

Michael Pyes budskab i ” Ved verdens ende”, er, at landene omkring Nordsøen har en historisk betydning, som er blevet overset. Allerede i Middelalderen blev der her lagt grunden for meget af den moderne civilisation. Dette viser den britiske historiker i en udmærket, om end selektiv gennemgang af »vores« historie.

Den gamle forklaring på forståelsen af skabelsen til fundamentet til nutidens Europa, der skal findes i middelhavsområdet, begyndende med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af en mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen, forkastes af den britiske historiker Michael Pye: ”Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen”.

Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer.

Det begyndte med driftige handelsfolk

Det begynder med de driftige frisiske handelsfolk, som langs Nordsøens kyster udbreder forståelsen af penge, som vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen.

Munke i kolde klosterceller skriver og afskriver bøger samt udarbejder tidens matematik og giver form til en ny måde at anskue den naturlige verden på, ved at observere, ræsonnere og beregne.

Nordboerne drager sydpå og bliver den fjende, som kristne missioner har brug for til at forvisse sig om deres egen retskaffenhed. Men de er også med deres mange rejser med til at udvide kendskabet til datidens verden væsentligt. Vikingerne grundlagde på deres togter mindst lige så mange byer, som de ødelagde, og befolkede dermed øde egne.

Sømænd delte viden om havet og opdagelser inden for skibsfart, mens driftige handelsfolk sejlede alt fra sild til silke rundt langs kysterne, helt til de grønlandske bosættelser.

Det var eventyrlystne mennesker, som sejlede ud i det ukendte. Rejseaktiviteterne gav indblik i andre måder at leve på, andre klædedragter, andre farver og former, som affødte moden.

Moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Romerretten blev genopdaget og videreudviklet i Irland og Wales, men omkring Nordsøen fungerede den romerske lov aldrig helt, den måtte konkurrere med skik og sædvane. Dette gjorde loven mere fleksibel og mere human. Opfindelsen af papir medfører en særlig tro på det skrevne ord. Naturen har også haft en indvirkning på ændringerne i de samfund, som lever langs de vindblæste kyster.

Handel blev en magtfaktor i sig selv. De tyske hansestæder dannede en alliance, hvor pengemagter kunne føre krig mod politiske magter. Vi ser hvordan pesten gav anledning til social kontrol. Den cementerede sociale skel i samfundet, der tidligere havde været usikre, men som nu vanskeliggjorde bevægelighed og rejser. Den bidrog også til at gøre staten til en fysisk realitet.

Mødet med spændende personer

I ”Ved verdens ende” møder vi historierne om en masse spændende, individuelle personer, hvis liv har haft en afgørende indvirkning på historiens gang.

Der er bl.a. den angelsaksiske munk Beda, født ca. 672 død 735 e. Kr., som skrev en stor mængde værker, der kan opdeles i tre kategorier: Videnskabelige, historiske og teologiske.

Der er den skrappe og modige vikingekvinde Freydis, som opildner nordboerne, som er i klart undertal, til kamp, imod en stor gruppe indfødte, i en situation hvor nordboerne har anlagt en boplads i Vinland (Nordamerika).

Så møder vi Richard Verstegen, der i 1500-tallet etablerer sig som forhandler af en ny vare: informationer (spionvirksomhed).

Så er der også ingeniøren- og videnskabsmanden Simon Stevin 548–1620, der bl.a. grundlagde en ny universitetsgren, med matematikken som hovedfaget. Hensigten med den nye skole var at skabe personer med specifikke færdigheder, ikke generel dannelse, som man ellers lærte; dette var en moderne skole.

Den mørke middelalder?
Michael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

Ifølge Michael Pye blev den moderne verden skabt i en periode, som vi engang letsindigt kaldte ”Den mørke middelalder”, og fra et område vi engang kaldte ”udkanten af verden”, som i virkeligheden har central betydning for den verden, vi lever i i dag.

”Det er på tide, at vi giver vores oprindelse den anerkendelse, vi skylder den.”

Spændende, velfortalt og letlæselig historiebog. Man opdager en helt anden vinkel på historien end den, man kender. Med ”På kanten af verden” genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid.

”Ved verdens ende” kan varmt anbefales at læse.

Michael Pye: Ved verdens ende. Hvordan Nordsøens vikinger, handelsfolk og fromme mænd forandrede vores historie. Oversat fra engelsk efter »The Edge of the World. How the North Sea Made Us Who We Are« af Morten Andersen.
502 sider • 299,95 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag.